Folketingets Erhvervsudvalg har kaldt erhvervsminister Morten Bødskov (S) og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i åbent samråd om RSV-ordningen.
Hvordan mener ministrene, at gennemsigtigheden og kontrollen med brugen af offentlige midler styrkes, når regeringen vælger at afskaffe ordningen for registrerede socialøkonomiske virksomheder (RSV-ordningen), som er en ordning, der netop dokumenterer socialt formål og begrænser privat profit i en tid, hvor der gentagne gange afsløres alvorlig svindel på velfærdsområdet?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Karin Liltorp (ALT) og Rosa Lund (EL).
Mener ministrene, at de forventede besparelser (et kvart årsværk) ved at afskaffe RSV loven står på mål med tabet af det statslige "troværdighedsstempel", som brugere og virksomheder, der benytter RSV-ordningen, mener ordningen giver dem i forhold til at betrygge deres kunder, herunder ikke mindst offentlige myndigheder, om at midlerne forvaltes på en måde, der er samfundsgavnlig?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Karin Liltorp (ALT) og Rosa Lund (EL).

Morten Bødskov
Erhvervsminister, MF (S)

Karin Liltorp
Fhv. folketingsmedlem (ALT, tidl. M)

Rosa Lund
MF (EL), næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe







