Bliv abonnent
Annonce
Karina Lorentzen Dehnhardt
svarer
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om i hvilket omfang straffelovens § 121 finder anvendelse, når politikere modtager målrettet had på sociale medier og i direkte henvendelser


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 154, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang straffelovens § 121 finder anvendelse, når politikere modtager målrettet had på sociale medier og i direkte henvendelser?

Svar fra fredag den 9. april 2021
Det fremgår af straffelovens § 121, at den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

I medfør af straffelovens § 119, stk. 1, straffes blandt andet den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år.

Den beskyttede personkreds omfatter blandt andet politikere.

Straffelovens § 121 omfatter tilfælde, hvor offentligt ansatte personer udsættes for fornærmelig tiltale, ringeagtsytringer mv. i arbejdstiden under udførelsen af tjenesten, uden for arbejdstiden, hvor den pågældende må anses for at være trådt i tjeneste, samt uden for arbejdstiden i anledning af tjenesten.

Den fornærmelige tiltale, ringeagtsytringen mv. skal være fremsat direkte til den forurettede. Omfattet er således ytringer mv. fremsat personligt, i en telefonsamtale/sms, i et brev, en e-mail eller lignende.

Straffelovens § 121 vil således efter omstændighederne kunne finde anvendelse, i det omfang politikere udsættes for fornærmelig tiltale mv. ved en direkte henvendelse eller ved en privat besked til den pågældende på sociale medier.

Side
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026