818 mio. kr. ekstra til psykiatrien – talmagi eller demagogi?

DEBAT: Landsformanden for SIND afviser Bertel Haarders udsagn om, at regeringen har tilført psykiatrien flere penge. Snarere er der tale om en reduktion, mener han.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Kristensen
Landsformand, Landsforeningen SIND

Når retspsykiatriske patienter stikker af fra afdelingerne, når anvendelsen af tvang i psykiatrien stiger - og når lægerne på de psykiatriske afdelinger offentligt beklager, at de må udskrive patienter for tidligt, så er sundhedsministerens standardsvar, at det er regionernes ansvar, og at regeringen jo har tilført 818 mio. kr. ekstra til området. Underforstået at dette beløb er det, der skal til for at løse alle psykiatriens problemer.

For det første har regeringen ikke tilført psykiatrien 818 mio. kr. ekstra, som Bertel Haarder siger. For det andet ville end ikke 818 mio. kr. ekstra bringe os i nærheden af den psykiatri i verdensklasse, som regeringen påstår, at den gerne vil have.

Sandheden om Bertel Haarders ekstrabevilling
De 818 mio. kr. er en satspuljebevilling, som fordeler sig med 140 mio. kr. på socialministeriets område og kr. 678,2 mio. kr. på Sundhedsministeriets område - og så fordeler den sig over fire år.Ser vi på satspuljebevillinger til hospitalspsykiatrien fra 2007 til 2013, ser tallene således ud:

Der er med andre ord ikke tale om en ekstrabevilling på 818 mio. kr., som Bertel Haarder påstår, men om en reduktion på kr. 266,8 mio. kr. i forhold til satspuljeaftalen for 2009.

Nedgangen er endnu ikke slået igennem, da der for 2010 henstår restbevillinger fra satspuljeaftalerne 2007, 2008 og 2009. Når disse bevillinger udløber, opstår der et ganske betydeligt hul i de samlede bevillinger - medmindre fremtidige satspuljeforlig forhøjer bevillingerne til psykiatrien, og det er der ikke meget, der tyder på. Faktisk er de årlige bevillinger faldet fra godt 1,2 mia. kr. i 2007 til 678,2 mio. kr. i 2010 - næsten en halvering.

En psykiatri i verdensklasse?
Selvom Bertel Haarder havde ret i, at psykiatrien var blevet tilført en ekstrabevilling på 818 mio. kr. (hvilket svarer til en årlig merbevilling på godt 200 mio. kr.) ville det langtfra være nok til at sikre en psykiatri i verdensklasse, som regeringen ellers siger, at vi skal have.

Bertel Haarder synes helt at glemme, at satspuljebevillingerne ikke er tænkt som midler, der skal (med)finansiere driften af hospitalspsykiatrien. Der er tale om særbevillinger til målrettede tidsbegrænsede udviklingsprojekter. Driften af de psykiatriske afdelinger skal i stedet dækkes via finanslovens almindelige driftsbevillinger.

Siden 2000 er bevillingerne til drift af hospitalspsykiatrien sakket bagud i forhold til bevillingerne til driften af det øvrige hospitalsvæsen (også kaldet det somatiske).

Udgiften til driften af det somatiske sygehusvæsen steg i perioden 2000-2009 med 43,4 % (fra 44,6 mia. kr. til 64,0 mia. kr.). Udgiften til driften af det psykiatriske sygehusvæsen steg i perioden med 14,2 % (fra 5,9 mia. kr. til 6,7 mia. kr.).

Udviklingen ser således ud:

Hvis det psykiatriske sygehusvæsen havde fået tilført penge i samme takt som det øvrige hospitalsvæsen, ville bevillingerne i 2009 have været 8,5 mia. kr. Der er med andre ord et efterslæb på 1,8 mia. kr. - årligt vel at mærke.

Der er langt fra Bertel Haarders påstand om en årlig ekstrabevilling på 205 mio. kr. over en nedgang i satspuljebevillingen på 266,8 mio. kr. til den virkelighed hospitalspsykiatrien lever med: et årligt efterslæb på finansloven på 1,8 mia. kr.

Bertel Haarder er i sin gode ret til at prioritere, som han gør, men han skylder vælgerne at fortælle sandheden.

Et samfund skal som bekendt bedømmes på hvordan det behandler de dårligst stillede. Er dette et Danmark, som vi ønsker det?

Politik har aldrig været vigtigere