Prioritering kræver faglig tyngde og uafhængighed

Af Peter Schwarz
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Hvis politikerne beslutter at etablere et prioriteringsinstitut for sundhedssektoren, er det opfattelsen hos LVS, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, der repræsenterer 122 videnskabelige selskaber, at et institut på en positiv måde kan bidrage til løsningen af prioriteringsopgaven.

Men det forudsætter at:

• det bliver etableret med en betydelig faglig tyngde

• det har en uafhængig status

• arbejdet er bundet tæt sammen med processen omkring udvikling af nationale, kliniske retningslinjer, NKR

Det vil desuden være en styrke, hvis instituttet suppleres med et demokratisk sammensat prioriteringsråd.

Det afgørende er, at vi i Danmark får etableret et system, der har tilstrækkelig faglig tyngde og styrke til at løse den prioriteringsopgave, der bliver stadig mere påtrængende, så længe sundhedsvæsenet skal arbejde med meget lav vækst i ressourcerne.

Peter Schwarz
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Det afgørende er, at vi i Danmark får etableret et system, der har tilstrækkelig faglig tyngde og styrke til at løse den prioriteringsopgave, der bliver stadig mere påtrængende, så længe sundhedsvæsenet skal arbejde med meget lav vækst i ressourcerne.

Vi oplever, at der i stigende omfang igangsættes nye behandlinger på et ringe eller udokumenteret grundlag, på bekostning af besparelser på veldokumenterede behandlinger. Hvis vi ikke aktivt forholder os til og foretager prioritering, vil denne udvikling fortsætte.

Vi er op imod stærke interesser fra patientgrupper og fra industrien, der naturligt presser på for at få taget de nyeste og ofte meget dyre behandlinger i brug.

God rådgivning nødvendig
Skal prioriteringsopgaven løses seriøst kræver det rådgivning fra en institution, der har størst mulig uafhængighed af de stærke interesser på sundhedsområdet og selvstændigt kan rådgive politikerne. Det kræver desuden adgang til den bedst mulige lægefaglige viden, hvis prioriteringen skal finde sted på et oplyst grundlag. Denne viden findes kun i de lægefaglige miljøer og er i stort omfang formuleret i kliniske retningslinjer for behandling af specifikke sygdomme.

Det har for nylig fået en national organisering i form af Det nationale råd for kliniske retningslinjer, der er gået i gang med systematisk udarbejdelse af NKR. Det er en stor styrke, at prioriteringsarbejdet og arbejdet med NKR kobles sammen, og man kunne forestille sig, at færdigt udarbejdede NKR blev sendt til prioriteringsrådet med henblik på kvalificering.

Erfaring fra Norge
LVS har tidligere peget på de norske erfaringer, hvor et prioriteringsråd træffer beslutninger på basis af en solid faglig dokumentation fra et videncenter med en uafhængig status.

Det norske prioriteringsråd har en rådgivende funktion, men en sammensætning og en styrke, der betyder, at det indtil videre ikke er blevet underkendt. Det er demokratisk sammensat med alle væsentlige interesser på sundhedsområdet, inklusive patientforeningerne.

Derved minder det meget om det råd, vi i Danmark har etableret til udviklingen af nationale kliniske retningslinjer og kunne derfor tjene som model, når vi taler prioritering.