[Handiklip] Torsdag den 26. oktober 2006

Dokumentation
---------------------------------------------------- HandiKlip ---------------------------------------------------- Torsdag den 26. oktober 2006 ------------------------------------------------------------------------- 1. Dansk gennembrud i kamp mod inkontinens Et dansk forskerhold har opnået internationalt gennembrud i behandling af inkontinens, som op mod 500.000 danske kvinder lider af. Ved hjælp af et patenteret vibrationsapparat kan lægerne uden operation helbrede 7 ud af 10 kvinder, der ikke kan holde på vandet. Det fremgår af resultater, som overlæge, dr. med. Jens Sønksen i dag fremlægger på en konference på Amtssygehuset i Herlev. ”Vi ønsker ikke at skuffe nogle patienter med et falsk håb, men det er svært at bevare pessimismen. Vi har fundet en såre enkel, men fantastisk metode, hvor man kickstarter bækkenbunden. Træning virker desværre ikke for særligt mange, idet de i årevis ikke har haft ”kontakt” med musklerne. Vibrationen genopretter forbindelsen,” siger Jens Sønksen, der tidligere har opnået verdensberømmelse ved at gøre lamme mænd til fædre. [JyllandsPosten, s. 1 og s. 4] ------------------------------------------------------------------------- 2. Danske fagfolk: Nej tak til organkøb I Danmark har fremtrædende fagfolk inden for transplantation af nyrer ikke meget til overs for et amerikansk forslag om at gøre det lovligt at sælge nyrer. ”I Nyreforeningen tager man lige så kraftigt afstand fra enhver handel med organer. Formand Stig Hedegaard Kristensen erkender dog, at det ikke er nok kun at vende folkestemningen, hvis de lange ventelister skal reduceres. ”Vi burde have organer nok herhjemme, men vi skal blive bedre til at samle dem op. Lægerne skal være mere opmærksomme på, at transplantation er en mulighed, når patienter dør,” siger formanden. [Berlingske Tidende, s. 14 og s. 15] ------------------------------------------------------------------------- 3. Skam holder tunghøre fra at søge hjælp Ifølge en britisk undersøgelse mener knap 60 procent af de hørehæmmede, at andre tror, at de er dumme, og hver femte af dem, der bruger høreapparat, skammer sig over det. – Der er ikke grund til at antage, at det er bedre i Danmark, siger Kim Ruberg, der er generalsekretær i Hear-it, en international organisation, der informerer om høretab. Mange hørehæmmede er tilbageholdende med at fortælle om deres problem og forsøger at bluffe sig igennem. Mange er nervøse for omgivelsernes reaktion ikke mindst på arbejdet, hvor de er bange for at miste jobbet, siger Søren Dalmark, der er formand for Landsforeningen for Bedre Hørelse. [Kristeligt Dagblad/netavisen] ------------------------------------------------------------------------- _______________________________ Vi klipper i disse fem landsdækkende aviser: Berlingske Tidende, Information, JyllandsPosten, Kristeligt Dagblad og Politiken. Se HandiKlip Arkiv på http://www.handicap.dk/handiklip Stop abonnementet på http://www.handicap.dk/email_abonnementer

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00