Bliv abonnent
Annonce

Minister: Privat DRG er for høj

Foto: Rasmus Flindt/Altinget.dk
10. september 2008 kl. 21.01

I overdramatiserer problemet. 294 sygeplejersker er fuldtidsbeskæftigede i det private, 90 er deltidsbeskæftigede. Det svarer til en procent af det samlede antal sygeplejersker. I gør de private til syndebuk. Jeg vil ikke afskaffe det frie valg, og jeg er træt af det ideologiske korstog mod alt privat.

Jakob Axel Nielsen
Sundhedsminister
Egentlig skulle samrådet i Folketingets Sundhedsudvalg onsdag handle om ventelisterne for hjertepatienter, men det kom til at handle om meget andet. Især om DRG-taksterne for sygehusbehandlinger.

Sundhedsministeren understregede flere gange, at han ikke var interesseret i at trække det frie valg tilbage, men at der var grund til at se på DRG-taksterne til det private.

"Jeg synes også, DRG-taksten til de private er for høj," sagde Jakob Axel Nielsen (K).

Dermed taler han imod den takst, som tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastsatte til 95 pct., da Danske Regioner ikke kunne blive enig med privathospitalerne.

Ny takst til januar
Han lovede, at udvalgsarbejdet med en ny DRG-takst ville være færdigt i begyndelsen af det nye år. Socialdemokraterne mente, at en ny takst på 70 pct. ville være passende, men den diskussion ønskede ministeren ikke at gå ind i.

"I kritiserer min forgænger for at beslutte taksten for hurtigt, og nu kritiserer i mig for at ville gøre arbejdet grundigt," sagde Jakob Axel Nielsen.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026