Danskerne er for privathospitaler

SYGEHUSE: 55 pct. af danskerne støtter op om private hospitaler. En naturlig udvikling, mener Socialdemokraterne.
55 pct. af danskerne bakker op om privathospitaler.
55 pct. af danskerne bakker op om privathospitaler.Foto: Colourbox.com
Maria Dalby
Fakta
Meningsmåling:
Er du principielt tilhænger eller modstander af privathospitaler i Danmark?
Ja, tilhænger: 55 pct.
Nej, modstander: 36 pct.
Ved ikke: 9 pct.

Meningsmålingen er lavet af A&B Analyse for netavisen Altinget.dk. I alt er 946 personer spurgt på baggrund af et repræsentativt grundlag.

Kilde: A&B Analyse
Danskerne bakker op om privathospitalerne, 55 pct. er for, mens 36 pct. er imod. Knap 9 pct. ved ikke. Men tallene kommer ikke bag på Socialdemokraterne, der er modstander af det, de mener er regeringens favorisering af privathospitalerne.

"Det kommer ikke bag på os. Vi har sagt, at privathospitalerne er her, og de bliver ikke lukket, fordi vi får regeringen. Men vi vil indrette vilkårene, så de ikke favoriseres, det er de blevet med det fradrag, som private sundhedsforsikringer har, det har de fået ved DRG-taksterne og ved at de ikke skal stå for uddannelse, forskning og akutmodtagelse," siger Jens Peter Vernersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

Privat DRG for høj
I sidste uge indrømmede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), at han også mente, at DRG-taksten til det private er for høj. Men ved privathospitalerne forstår man ikke helt kritikken.

"Hvis budgettet ikke holder på en offentlig afdeling, uddeles i værste fald 'skæld ud', men der betales via ekstra bevilling. På privathospital betaler ejerne af egen lomme, hvis der er underskud, altså løbes en væsentlig højere økonomisk risiko. Der er ingen økonomisk hjælp at hente noget sted. Offentlige sygehuse indkøber typisk med mængderabatter, der er markant højere, end små private enheder kan opnå. Det ved vi fra leverandørerne. Alene husleje, lønsumsafgift og moms giver en ekstra udgift på 40 pct. til det private," siger Frank Odgaard, ortopædkirurg ved Parkens Privathospital, som en kommentar til debatten om de private DRG-takster.

Men billedet af, at de offentlige sygehuse skulle have et langt bedre økonomisk råderum, kan Socialdemokraternes sundhedsordfører ikke helt genkende.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00