Lægeformand støtter Sundhedsstyrelsens afvisning af akutspeciale

Der findes allerede en toårig fagområdeuddannelse i akutmedicin, som er efteruddannelse af læger med andre specialer. Den er ikke særlig udbredt, men i diskussionen om bemandingen i fremtidens akutberedskab må vi benytte os af de muligheder, der allerede eksisterer.

Michael Dall
Formand, Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning

Lægeforeningens formand for uddannelse og forskning, Michael Dall, støtter nu op om Sundhedsstyrelsen i spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for, at akutmedicin bliver et særskilt speciale.

På Altinget har styrelsen slået fast, at den hælder til, at der ikke skal oprettes et sådant. De frygter, at et sådan speciale kan skabe mangel på akutlæger, når læger med andre specialer vil være afskåret fra at arbejde på akutafdelingerne. I dag kan speciallægerne efteruddanne sig på to år for at arbejde på akutafdelingerne. Det tager derimod mindst seks år at blive speciallæge, udover den første del af medicinstudiet, der også varer cirka seks år.

Brev til ministeren
Diskussionen er kommet op, efter Berlingske Tidende har skrevet adskillige artikler, hvor en række akutlæger og Dansk Selskab for Akutmedicin har advaret om, at de læger, der tager mod akutpatienterne, ikke er ordentligt uddannet.