Bliv abonnent
Annonce

DI: Man kan ikke forbyde GDA

17. marts 2009 kl. 10.06

Danske forbrugere risikerer at blive stillet ringere, når fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal forhandle de kommende fælles regler for mærkning af fødevarer.

Det siger Dansk Industri, dagen før et flertal i Folketinget uden om regeringen onsdag formentlig vil pålægge ministeren at arbejde for, at GDA-mærket skal tages ud af forslaget om de kommende mærkningsregler.

"Vi ønsker, at GDA skal forblive inde i forslaget og være en del af de kommende mærkningsregler, fordi vi ønsker harmoniserede EU-regler på mærkningsområdet. Det er ikke juridisk muligt at forbyde GDA som en frivillig mærkningsordning. Hvis GDA tages ud af forslaget, så vil der kun ske det, at myndighederne mister muligheden for at få indflydelse på udformningen af kriterierne for mærket, f.eks. portionsstørrelserne. Der skal ikke herske tvivl om, at vi støtter og står bag GDA-mærkningen, der er god forbrugeroplysning til forbrugeren. Og vi vil naturligvis fortsætte med at anvende GDA – også selvom mærket ikke bliver omfattet af de kommende regler," siger branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026