Mød Altingets nye debatpanel

Har du lyst til at blive debattør på Altinget, kan du altid foreslå dig selv på ole@altinget.dk.
Morten Grønbæk, formand, Vidensråd for Forebyggelse.
Det myldrer med mere eller mindre videnskabligt fundrede råd til at forebygge sygdomme. Samtidig skændes politikerne om, hvordan de store folkesygdomme bedst forebygges. Morten Grønbæk, skal som formand for det nystiftede Vidensråd for Forebyggelse være med til at udpege fup og fakta på området. Rådet er stiftet i samarbejde med TrygFonden og Lægeforeningen. Professor dr. med. Morten Grønbæk er samtidig direktør i Statens Institut for Folkesundhed, og var blandt andet med i regeringens daværende Forebyggelseskommission.
Lissie Kirk, Næstformand, Social- og Sundhedsudvalget (S), Køge Kommune
Lissie Kirk sidder i sundhedsudvalget i Køge i sin anden valgperiode. I Køge social- og sundhedsudvalg er der stor fokus på koblingen og samarbejdet mellem regionen og kommunen på sundhedsområdet, og udvalget kommenterer Regionens forslag. Kommunerne kritiseres jævnligt fra Christiansborg for deres forbyggelses- og genoptræningsinsats. Gør klar til en rapport fra den kommunale virkelighed fra Lissie Kirk.
Jakob Kjellberg, Seniorprojektleder, DSI.
Kan et lægemiddel, der er dyrt i indkøb, være billigst, når man ser på samfundets samlede udgifter til patienten? Er ventelisterne vitterligt blevet kortere? Har lægerne lettere ved at gribe operations-kniven end tidligere? Det er sådanne spørgsmål som Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg arbejder med. Ud over at lave analyser til alt fra ministerier til regioner og kommuner er Jakob Kjellberg en af mediernes mest brugte sundhedsøkonomer.
Helle Bødker Madsen, professor, dr.jur., Aarhus Universitet
Helle Bødker Madsen er professor i sundhedsret ved Aarhus Universitet og udbyder kurser samt andre undervisningsforløb i emnet. Hun har skrevet en lærebog om sundhedsret og skrevet flere artikler og bidrag til bøger om forskellige emner inden for sundhedsretten. Helle Bødker Madsens fokus er patientrettigheder. Særligt har hun været optaget af og undersøgt, hvad privatiseringen af sundhedsvæsenet betyder for patienters rettigheder.
Anette Damgaard, underdirektør, Jura og Udbetalingsservice, PFA Pension
Er sundhedsforsikringer med til at undergrave eller styrke sundhedsvæsnet? Er skattebegunstigelsen af sundhedsforsikringerne en god ide? De to spørgsmål er blevet to af de klare ideologiske stridspunkter mellem rød og blå blok. PFA er en af udbyderne af sundhedsforsikringer, så mon ikke Anette Damgaard har svar på tiltale fra kritikerne?
Indsigt
Knud Voldum-Clausen100 årI dag
Fhv. afdelingsforstander, Levnedsmiddelstyrelsen (kemisk levnedsmiddelforurening)
Søren Bregenholt55 årI dag
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
Ole Schwartz79 årI dag
Specialtandlæge, medstifter af tandlægen.dk, fhv. klinikchef og overtandlæge, Rigshospitalet

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl




















