Travle børnefamilier er ofte efterladt i et kaos af uigennemskuelige varedeklarationer, når de skal købe ind. Og det er efterhånden tydeligt for enhver, at regeringen ikke er villige til at hjælpe med at skabe større klarhed for forbrugerne.

Og det på trods af at de danske mænds sædkvalitet nu er blandt de dårligste i verden, piger, der får bryster som 8-årige, og at antallet af allergikere er fordoblet over 25 år. Hertil bidrager forskerne med undersøgelser, der afslører stoffernes uhyggelige sammenhæng med både brystkræft og testikelkræft.

To ud af tre ved ikke, hvilke stoffer de skal undgå for at mindske risikoen for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer - og det er ikke så mærkeligt. Forbrugerrådet har indtil videre noteret 1.100 produkter på deres sorte liste, hvilket gør det til en ren jungle at undgå stofferne.

Mens der i babyudstyr og børnelegetøj allerede er forbud mod enkelte stoffer, bliver der i kosmetik og personlig pleje gået alt for svagt til værks.

Problemet er netop, at de sundhedsmæssige konsekvenser ikke ses tydeligt fra den ene dag til den anden, men ved påvirkning gennem en årrække. Derfor er det simpelthen ikke realistisk, at vi skal vente på, at flere 100.000 stoffer bliver testet, inden vi sætter ind.

Karl Bornhøft (SF)
Sundhedsordfører

Senest har miljøminister Karen Ellemann (V) annonceret, at hun gerne vil forbyde propyl- og butylparaben i plejeprodukter til børn under tre år, men det er slet ikke ambitiøst nok. Stoffer, der har været forbud mod i over 15 år, kan stadig måles i blodet, også hos helt små børn. Og derfor er det strengt nødvendigt med fokus på de ting, man udsættes for, inden man bliver gravid.

Politikerne skal tage ansvar 
Det er politikernes ansvar at sikre vores børn den bedst mulige fremtid, og i SF ser vi dette område som en vigtig del af forebyggelsesområdet. Alle skal sikres ret til at leve sikkert og sundt.

SF vil kæmpe for at sikre forbrugerne et overskueligt marked med stor troværdighed, der giver forbrugerne sikkerhed og rettigheder. Produkter indeholdende et særligt højt kemiindhold bør mærkes, så det bliver mindre resursekrævende for den enkelte at undgå de mistænkte stoffer.

Og der, hvor der allerede findes alternativer, bør stoffer rangerende højt på den sorte liste helt forsvinde væk fra hylderne, særligt dem som er henvendt til børn.

Problemet er netop, at de sundhedsmæssige konsekvenser ikke ses tydeligt fra den ene dag til den anden, men ved påvirkning gennem en årrække. Derfor er det simpelthen ikke realistisk, at vi skal vente på, at flere 100.000 stoffer bliver testet, inden vi sætter ind.

Samtidig er det naivt at tro, at vi nogensinde kan blive sikre på deres effekt - særligt i kombination med hinanden. Og spørger man forskerne, kan man allerede nu konkludere, at de hormonforstyrrende stoffer har en betydelig effekt, som kræver handling her og nu.

SF opfordrer til at fremme miljørigtige og sunde produkter gennem en anden offentlig indkøbspolitik samt mere afgiftsdifferentiering, så det på sigt bliver mere attraktivt at købe produkter, der ikke har skadelig effekt på os selv og vores børn. Det lægger pres på industrien og sparer store sundhedsudgifter i fremtiden.