Debat

32 aktører i åbent brev: Bevar Aids-Fondets Checkpoint-klinikker

Med satspuljens udløb står Checkpoint i Odense og Aalborg til at lukke. Den seksuelle sundhed afhænger af, at politikerne garanterer et nødbudget eller en fast plads på finansloven, skriver 32 aktører.

I dag frygter mange LGBT+-personer mødet med sundhedsvæsenet. En frygt, der blandt andet bunder i sundhedsprofessionelles antagelser, normer, sprogbrug og generelt manglende viden om LGBT+-området, skriver 32 aktører.
I dag frygter mange LGBT+-personer mødet med sundhedsvæsenet. En frygt, der blandt andet bunder i sundhedsprofessionelles antagelser, normer, sprogbrug og generelt manglende viden om LGBT+-området, skriver 32 aktører.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens politikerne stadig forhandler, om hvordan en kommende regering skal se ud, er et af de vigtigste sundhedstilbud rettet mod LGBT+-personer og unge op til 30 år kommet i fare.

Aids-Fondets Checkpoint-klinikker er eksperter i et overset felt i sundhedsvæsenet. Checkpoint tilbyder test for sexsygdomme og rådgivning om seksuel sundhed.

Fordi seksuel sundhed giver bedre og længere liv. Siden 2010 er Checkpoint blevet delvist finansieret igennem satspuljen.

Nu er satspuljen væk, og med årets udgang må Checkpoint lukke i Odense og Aalborg og skære markant i åbningstiden i København og Aarhus. 42 timelønnede medarbejdere er allerede blevet opsagt.

Efterspørgslen på Checkpoint er større end kapaciteten

Checkpoint er populært. I år når op imod 12.000 mennesker at blive testet i klinikkerne. Men tilbuddet har på nuværende tidspunkt ikke kapacitet til at hjælpe alle dem, der kommer.

Hver uge bliver 40-50 personer afvist, fordi der ikke er tid nok. Med en nedskæring vil det tal blive endnu større.

Afsendere
  • Yngre læger
  • LGBT+ Danmark
  • LGBT+ Asylum
  • DareGender
  • SLM
  • SLM Aarhus
  • Copenhagen Pride
  • Odense Pride
  • Kafe Knud
  • Hiv Danmark
  • Pan Idræt
  • Homoware
  • Sabaah
  • Queer Music Agency
  • Lambda
  • LGBT+ Huset
  • NORM Consulting
  • Brave Space
  • Unge Queers Taler
  • Himherandit productions
  • Cozy bar
  • Queer Union KU
  • Queer Nord
  • OutN’Proud
  • FLINT
  • Kvindehuset
  • Kings and Queens DK
  • Dansk Dermatologisk Selskab
  • Positivgruppen
  • Normkritiske læger
  • Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Uden Checkpoint skal det offentlige sundhedssystem nu servicere endnu flere.

Med et i forvejen presset sundhedsvæsen er det et problem i sig selv.

Men et større problem er, at en stor del af gruppen, der bruger Checkpoint, ikke føler sig trygge i de offentlige sundhedstilbud.

Vi risikerer derfor, at de helt fravælger at blive testet. Vi risikerer, at mørketallet for sexsygdomme ryger i vejret.

Og det har langt større konsekvenser. Både for den enkelte og for samfundet. Det er at gamble med sundheden.

Som organisationer og bevægelser står vi uforstående overfor, at de langtrukne regeringsforhandlinger skal spænde ben for, at der findes varig finansiering til et uundværligt tilbud som Checkpoint.

Seksuel sundhed giver bedre og længere liv. Derfor er der brug for et tilbud som Checkpoint, der højner netop denne del af sundheden, som mange steder bliver overset.

Hver dag knokler Checkpoint for at skabe et trygt sted for vores medlemmer, målgrupper og patienter. De gør det med et sexpositivt udgangspunkt, der gør test for sexsygdomme og rådgivning om seksuel sundhed trygt, skamfrit og tilgængeligt.

LGBT+-personer og sundhedsvæsenet

I dag frygter mange LGBT+-personer mødet med sundhedsvæsenet. En frygt, der blandt andet bunder i sundhedsprofessionelles antagelser, normer, sprogbrug og generelt manglende viden om LGBT+-området.

Civilsamfundet er og skal være en vigtig aktør i forhold til at understøtte sundhedsvæsnet og levere specialiserede tilbud, der bedre imødekommer LGBT+-personer og unge generelt.

Yngre læger, LGBT+ Danmark m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Men også unge heteroseksuelle føler sig udfordrede i mødet med sundhedsvæsenet, især når det handler om deres seksuelle sundhed.

Derfor har Aids-Fondets Checkpoints udvidet markant de seneste fire år. Og det er stadig et af de mest brugte tilbud for LGBT+-gruppen, der her finder et unikt og trygt sted.

Men Checkpoint når også de unge heteroseksuelle, der ikke føler sig tilpas ved at bruge det eksisterende sundhedsvæsen.

Civilsamfundet er og skal være en vigtig aktør i forhold til at understøtte sundhedsvæsnet og levere specialiserede tilbud, der bedre imødekommer LGBT+-personer og unge generelt.

Og derfor er det så vigtigt, at politikerne sikrer Checkpoint et nødbudget, indtil de er sikret enten en fast plads på finansloven eller en bevilling fra SSA-reserven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00