
Aarhus Universitetshospital forfremmer Ann Valsted Rasmussen fra oversygeplejerske til chefsygeplejerske på afdelingen for ældresygdomme.
Det skriver hospitalet på LinkedIn.
Fra 1. april indgår Ann Valsted Rasmussen derfor i afdelingsledelsen for ældresygdomme sammen med cheflæge Catherine H. Foss Hauerslev Foss.
"Ann har gjort det godt som leder på AUH gennem mange år, senest i Ældresygdomme, hvor hun allerede har gjort en vigtig indsats for geriatrien. Jeg er sikker på, at hun og Catherine kommer til at udgøre et godt og vigtigt makkerpar i en fremtid, hvor Ældresygdomme spiller en væsentlig rolle," lyder det fra hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.
Ann Valsted Rasmussen startede sin karriere på Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital i 1999. Her blev hun afdelingssygeplejerske i 2012. I 2016 blev hun afdelingssygeplejerske sengeafsnit 2 hos ældresygdomme.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april





















