Ældre Sagen: Demens er en tikkende finansierings-bombe

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen

I dag lider omkring 90.000 danskere af demens. Det tal forventes at stige drastisk de næste 25 år. Fremskrivninger fra Nationalt Videncenter for Demens viser, at der forventes at være omkring 165.000 demensramte danskere i 2040. Læg dertil de mange pårørende, hvis hverdag er præget af demenssygdomme, så tegner der sig et billede af en stor opgave, som venter forude. Derfor mener Ældre Sagen, at det haster med at komme i gang med at løse opgaven, fordi flere af forbedringerne kræver tid og planlægning.

En af de store udfordringer er bemandingen på landets plejehjem. En undersøgelse fra FOA fra 2014 viser, at normeringen på de fleste plejehjem er meget lav aften, nat og i weekenden. Det er dårligt nyt for demensramte, der er dybt afhængige af mennesker, som de har tillid til, og som forstår dem. Demensramte reagerer typisk i afmagt, når de ikke føler sig hørt, og det kan medføre vold og overgreb fra demensramte mod personalet, viser en undersøgelse fra Arbejdstilsynet.

Der skal skabes klarhed over personalenormeringerne i plejeboliger og på plejehjem på forskellige tider af døgnet i alle landets kommuner. Ældre Sagen mener, at det bør være muligt at sammenligne normeringerne fra kommune til kommune i vurderingen af det reelle personalebehov.

Mange gode takter er allerede slået an i den nationale handlingsplan for demens, som Ældre Sagen mener skal videreføres. Men vi må se i øjnene, at demens er ved at udvikle sig til en folkesygdom, og at der er behov for rettidig omhu.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen

Handling bag ordene
En anden udfordring er boliger til demensramte. I dag er kun 6000 ud af 45.000 plejeboliger særligt indrettede til demensramte. Demensramte har brug for særlig indretning af boligen, så de kan finde rundt, når hukommelsen svigter. Desuden bør alle nybyggede ældreboliger være demensindrettede og med GPS installeret omkring boligerne. Ældre Sagen foreslår, at det bliver et lovkrav i almenboligloven. Når bare der indtænkes demens i boligbyggeriet fra begyndelsen, er det ikke dyrere at bygge demensindrettede boliger end traditionelle plejeboliger.

Der er allerede skabt gode forudsætninger for at finansiere demensvenlige ombygninger med midler fra Kvalitetsfonden og Satspuljen. Men Ældre Sagen efterlyser handling ude i kommunerne, og et venligt puf fra Folketingets partier ville være velkomment.

Pårørende løfter generelt en stor del af omsorgen og plejen af demensramte. I dag er omkring 400.000 danskere pårørende til en demensramt. Ældre Sagen mener, at pårørende bør tilbydes aflastning og afløsning, og at pårørende får mulighed for at få viden om, hvordan de bedst hjælper demensramte, og hvordan de samtidig passer på sig selv i plejeforløbet. Kommunerne bør desuden ansætte pårørendekonsulenter, som kan bygge bro mellem pårørende og medarbejdere. Ældre Sagen anslår, at det kan ske indenfor en økonomisk ramme på ca. 50 millioner kroner årligt.

Mange gode takter er allerede slået an i den nationale handlingsplan for demens, som Ældre Sagen mener skal videreføres. Men vi må se i øjnene, at demens er ved at udvikle sig til en folkesygdom, og at der er behov for rettidig omhu. Det er på den baggrund, at Ældre Sagen opfordrer det kommende Folketing til at sætte handling bag ordene.