Aktører: Coronakrisen skærper behovet for at tale om døden med svækkede ældre

BEHANDLING: Ansatte i ældreplejen skal være med til at afdække ældres ønsker til behandling for covid-19, inden de overhovedet bliver syge, mener Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ældre Sagen og Dansk Sygeplejeråd bakker op om behovet for flere samtaler om døden.

Covid-19-epidemien vil betyde mange alvorligt syge ældre over de kommende uger, og situationen kræver kloge beslutninger, når læger skal vurdere, hvor langt man skal gå i behandlingen.

Det mener en række aktører. 

"Den her situation gør, at det er mere presserende at få taget samtalen om livets afslutning," siger seniorkonsulent Anna Wilroth fra Ældre Sagen.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, er enig:

"Det er vigtigere end nogensinde for de ældre at få taget en beslutning om behandling," siger hun.

Overlæge og projektleder Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil have de ansatte i ældreplejen på banen:

"Der er god grund til at få fremskyndet de her samtaler, hvis man arbejder på et plejecenter, for vi står i en epidemi, og det kan være, at smitten rammer dit plejecenter i næste uge. Og så er det rart at vide, hvad der er beboernes præferencer. Det kan også gøre det lettere for lægen, som står og skal tage stilling til, hvor meget man skal udsætte patienten for," siger han.

Han peger på, at covid-19 er en sygdom, der potentielt kan blive meget behandlingskrævende og i sidste ende medføre langvarig intensiv terapi.

Erfaringer fra Dansk Selskab for Patientsikkerheds projekt 'Klar til samtalen' har vist, at de fleste plejehjemsbeboere ikke ønsker genoplivningsforsøg ved hjertestop, ligesom mange ikke ønsker indlæggelse på sygehus.

Det sandsynliggør, at mange plejehjemsbeboere vil fravælge intensiv terapi og respiratorbehandling, mener Ove Gaardboe.

Ansvaret ligger hos kommunerne
Langt størstedelen af de covid-19-patienter, som får behov for indlæggelse, er ældre med anden underliggende sygdom.

Det kan betyde svære valg på sygehusenes intensivafdelinger, hvor den behandlingsansvarlige læge skal afgøre, om den enkelte patient for eksempel skal lægges i respirator. Derfor er det vigtigt, at ældres egne ønsker er afklaret, slår Ove Gaardboe fast.

Hvem har ansvaret for, at ældres ønsker kommer frem i lyset?

"Der skal ske noget ude i primærsektoren på det her område, og det er især kommunerne, der skal sørge for, at der bliver taget hul på de her svære samtaler."

Anna Wilroth er enig:

"Ude på plejehjem og plejecentre er mange af de ansatte allerede trænede i at tage den slags samtaler, men hvis de ikke har ressourcerne eller værktøjerne, så håber jeg, at de vil kræve dem," siger hun.

Ove Gaardboe tilføjer, at det er vigtigt, at man systematisk får hjulpet den ældre til at komme i kontakt med egen læge, så eventuelle ønsker om fravalg af behandling bliver noteret i journalen.

Det samme gælder, hvis pårørende taler med den ældre:

"Hvis du har talt med din farmor, og hun giver udtryk for, at hun helst vil undgå indlæggelse, hvis det kommer dertil, er det vigtigt, at hun kommer i kontakt med sin læge, så det kan blive skrevet ind i journalen."

Ikke en prioriteringsdiskussion
Selvom epidemien med covid-19 aktualiserer behovet for at tale med ældre om døden, er det vigtigt med de rette intentioner, mener Anna Wilroth:

"Den her samtale skal altid tages nænsomt og med respekt, men især i denne tid er det vigtigt, at det ikke blandes sammen med en prioriteringsdiskussion. For det handler ikke om, hvem der skal have en respirator," siger hun.

Ifølge Anni Pilgaard fra Dansk Sygeplejeråd hviler valget i øjeblikket særligt tungt på de ældres ensomme skuldre:

"Vi står i et stort dilemma, for det er vigtigere end nogensinde. Men samtidig er det meget svært, fordi mulighederne for at snakke med de pårørende lige nu er så vanskelige, og det er ikke en snak, der er egnet til at tage over telefonen eller over Skype," siger hun.

Hun slår fast, at det i sidste ende er den ældres egen beslutning, om man vil fravælge behandling, hvis man bliver alvorligt syg med for eksempel covid-19. 

"Det er ofte sådan, at de ældre er mere afklarede end de pårørende," siger hun.

Tag stilling
Ove Gaardboe er enig i, at samtalen om døden ikke skal indgå i en forsimplet prioriteringsdiskussion, der handler om behandlingskapacitet. 

På den anden side peger han på, at ældre kan undgå uønsket behandling, og intensivlæger samtidig aflastes, hvis der er taget stilling til behandlingen, før patienten overhovedet bliver syg.

"Det er jo helt banalt, at når vi lægger en patient i respirator, så er det ikke sikkert, vedkommende kommer ud igen. Derfor skal man sørge for at få taget samtalen inden. Det gælder, uanset om det handler om, hvad man skal synge til begravelsen, eller hvor man har gemt nøglen til pengeskabet, men det handler også om, hvor langt man ønsker at gå i forhold til behandling. Der kan være stor forskel, afhængigt af, hvor svækket du er i forvejen."

Beslutninger om at afstå fra intensiv terapi kan foregå på alle niveauer, pointerer han. For eksempel på plejecentret, hos egen læge eller i fremskudte hospitalsfunktioner.

"Det her er en generel dagsorden, som altid er relevant. Lige i øjeblikket er den bare særlig presserende, for vi må desværre regne med, at mange vil blive ramt af sygdommen de kommende måneder," siger han.

Forrige artikel Magnus Heunicke er populær hos vælgerne Magnus Heunicke er populær hos vælgerne Næste artikel Ny måling: Sundhed og økonomi tager et hop på vælgernes dagsorden Ny måling: Sundhed og økonomi tager et hop på vælgernes dagsorden
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.