Aktører: Sundhedsvæsenets kronjuvel skal prioriteres

DEBAT: Klinisk forskning bidrager til udvikling af fremtidens behandlinger og tiltrækker betydelige udenlandske investeringer. Politikere skal optimere rammevilkårene, mener overlæge og medicinaldirektør.

Af Martin Hutchings og Richard Wright
Overlæge på Hæmatologisk Klinik og i Fase 1-enheden på Rigshospitalet og direktør for Roche

Klinisk forskning i Danmark er en ubetinget succeshistorie.

I 2017 øgede Danmark sin andel af alle kliniske forsøg i EU med 12 procent, mens det samlede antal kliniske forsøg i EU faldt.

Kvaliteten af forskningen er også høj. Faktisk så høj, at Danmark er blandt de foretrukne lande, når medicinalfirmaer skal gennemføre klinisk afprøvning af nye lægemidler i Europa.

I 2017 opnåede Danmark en fornem tredjeplads, opgjort ved antallet af industrifinansierede kliniske forsøg per indbygger. Kun Schweiz og Belgien havde flere kliniske forsøg per indbygger.

Det er gavnligt for de danske patienter, der kan få tilbudt en ekstra behandlingsmulighed, og for de danske klinikere, der kan få værdifuld viden om og erfaringer med de nye lægemidler.

Det er i særdeleshed også gavnligt for den danske samfundsøkonomi.

Medicinalfirmaer investerer cirka 250 millioner kroner årligt i de kliniske forsøg, der gennemføres i det danske sundhedsvæsen.

Succes kommer af tre rammevilkår
Hvad er så hemmeligheden bag denne succeshistorie? Uden at foregive et udtømmende svar vil vi pege på tre væsentlige rammevilkår.

For det første kan Danmark bryste sig af at have et velorganiseret sygehusvæsen, topmoderne hospitaler og et fagligt dygtigt, engageret og motiveret personale.

Videre er der generelt smidige og effektive sagsgange mellem kliniske forskere, regioner, Lægemiddelstyrelsen, National Videnskabsetisk Komité og industrien. Det sikrer en transparent og hurtig sagsbehandling.

Endelig er det danske sygehusvæsen kendetegnet ved sin høje kvalitet, høje patienttilfredshed og en udstrakt tillid til, at sundhedspersonalets kliniske beslutninger er til patientens bedste.

Alt sammen er vitale parametre, når medicinalfirmaer skal beslutte, hvor den kliniske afprøvning af nye lægemidler skal finde sted.

Men der er fortsat plads til forbedring. Navnlig når det kommer til en målrettet indsats over for de organisatoriske, administrative og økonomiske barrierer for den kliniske forskning.

Sygehus skal prioritere klinisk forskning
En barriere er, at klinisk forskning i de senere år er blevet nedprioriteret på danske hospitaler, som i stedet har haft et snævert fokus på effektivitet og produktivitet.

Det er naturligvis vigtigt at sikre en hurtig og effektiv behandling af patienter, der skal behandles i dag.

Men konsekvensen er imidlertid, at klinikerne ikke får tid og mulighed for at engagere sig i den kliniske forskning, der skal bane vejen for morgendagens behandling.

En løsning kan være at oprette delestillinger, hvor lægen kan behandle patienter den ene dag og bedrive klinisk forskning den anden.

Klinisk forskning skal nemlig anerkendes som et væsentligt parameter for produktivitet og effektivitet på linje med indlæggelsestider og ambulatoriebesøg.

Samarbejdet med nabolande skal øges
En anden væsentlig barriere er, at danske hospitaler i dag ikke altid hurtigt og smidigt får visiteret egnede patienter til kliniske forsøg.

Der er derfor behov for klare kommandoveje og en mere effektiv videndeling mellem landets hospitaler for at optimere indsigten i og visitationen af patienter til disse forsøg.

Danmark bør også samarbejde meget mere med vores nordiske naboer omkring den kliniske forskning.

Vores samfund er utrolig ens. Vi har samme behandlingspraksis, og vi registrerer på samme måde.

Konkret kunne man overveje en aftale om en mere smidig adgang til kliniske studier i de øvrige nordiske lande, hvis hjemlandet ikke kan tilbyde denne mulighed.

En tredje barriere er de administrative procedurer for ansøgning om og godkendelse af kliniske forsøg.

Generelt er myndighederne effektive til at behandle ansøgninger og udstede tilladelser.

Men processen kan optimeres med en single-entry-godkendelseproces og yderligere digitalisering af sagsbehandlingen.

Politikere skal prioritere opgaven
Endelig bør regionerne være særlig opmærksom på omkostningsniveauet for den kliniske forskning.

Således skal medicinalfirmaerne betale et overhead på 21,9 procent til hospitalet ud over de aftalte omkostninger for gennemførelsen af et klinisk studie.

I dag betaler firmaerne denne ekstra omkostning, selvom det ikke står krystalklart, hvad pengene egentlig går til.

Det gør de, fordi de danske hospitaler er attraktive samarbejdspartnere, der leverer høj kvalitet, faglighed og effektivitet.

Men andre lande gør det samme – og ofte også med et lavere omkostningsniveau.

Skal danske hospitaler fastholde sin førende position, skal Danmark også være konkurrencedygtig på dette område.

Det kræver viden og indsigt at fastholde og udvikle den kliniske forskning i Danmark. Den opgave varetages kyndigt af sundhedspersonalet.

Men det kræver også en fortløbende optimering af rammevilkårene.

Det er en politisk opgave, der skal prioriteres, så klinisk forskning også fremover vil være kronjuvelen i sundhedsvæsenet.

Forrige artikel Hjerteforeningen: Forbyd markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn Hjerteforeningen: Forbyd markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn Næste artikel Forskerklummen: Udfasning af diabetestest har fordele og ulemper Forskerklummen: Udfasning af diabetestest har fordele og ulemper
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.