Alternativet: Almindelige danskere skal med i prioriteringsinstitut
Carolina Magdalene Maier (ALT) har foreslået, at regeringen fremsætter et lovforslag om at oprette et dansk prioriteringsinstitut, der skal sørge for, at der ikke bliver spildt penge på dyr medicin med lav behandlingseffekt.
Et bredt flertal kunne dog ikke bakke op om Alternativets beslutningsforslag, og forslaget blev henvist til udvalgsbehandling.
Det var tanken, at et eventuelt prioriteringsinstitut skulle beslutte, hvilke behandlinger og ydelser det offentlige system skal tilbyde. Beslutningerne skal tages på baggrund af etik, behandlingseffekt og prisen på medicinen.
Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann var interesseret i at vide, hvordan Alternativet sikrer, at der er enighed blandt prioriteringsinstituttets beslutningstagere.
“Nu har vi jo f.eks. udvalget vedrørende Etisk Råd her i Folketinget. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at det er meget tit, når vi ser publikationer fra udvalget, at man også i Etisk Råd er uenige om, hvad der det rigtige, og hvad der er det forkerte?
"Hvordan vil ordføreren undgå det i et prioriteringsinstitut, hvor man jo gerne skal tage en beslutning?” lød det fra sundhedsordfører Jane Heitmann.
Carolina Magdalene Maier indrømmede, at det var et godt spørgsmål, men Alternativet har en klar plan.
“Det prioriteringsinstitut, vi gerne ser oprettet, består af både fagfolk, af etikere, men også af lægmænd. Det vil sige ganske almindelige borgere. Vi skal have repræsenteret den ganske almindelige danskers syn på retfærdighed,” sagde Alternativets sundhedsordfører.
Indsigt
Knud Voldum-Clausen100 årI dag
Fhv. afdelingsforstander, Levnedsmiddelstyrelsen (kemisk levnedsmiddelforurening)
Søren Bregenholt55 årI dag
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
Ole Schwartz79 årI dag
Specialtandlæge, medstifter af tandlægen.dk, fhv. klinikchef og overtandlæge, Rigshospitalet

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl



















