Både forbruger og producent har et ansvar for borgerenes sundhed

 

I sidste uge var jeg til møde i EU-Kommissionens ”Platform for kost, fysisk aktivitet og sundhed”. Desværre har Platformen i den danske oversættelse helt mistet sit væsentligste kendemærke - handling. På engelsk går Platformen under betegnelsen ”EU Platform for Action on Diet, Physical Activity and Health”.

Glem alt om rundbordssamtaler – Platformen er sat i verden for at skabe handling og resultater ude blandt borgerne. Man kan simpelthen ikke være med, hvis man ikke har aktiviteter i gang.

 

Og det har en række fødevareproducenter heldigvis – Vi sidder med ved bordet, fordi vi har købt aktier i EU-borgernes sundhed, og fordi vi gerne vil forpligte os til at iværksætte egne aktiviteter og samarbejde med de andre medlemmer om borgerens velvære. Ligesom de andre forskellige aktører lige fra sundheds- og forbrugerorganisationer, over cyklistforbund til idrætsforeninger. 

Et aktuelt eksempel på Platformens virke er indsatsen over for børn og unge. Ifølge WHO-opgørelser er mere end halvdelen af den voksne befolkning i alle EU-lande overvægtige, og desværre må også stadig flere børn gøre brug af de sidste huller i livremmen.

 

Den udfordring ligger EU's sundhedspolitikere meget på sinde, og i Platformen og i fødevaresektoren skal vi naturligvis gøre vores til, at unge ikke ender med for mange kilo på kroppen. Derfor har EU's sundhedsministre i år vedtaget en handlingsplan for at mindske børns overvægt, hvor vi i fødevaresektoren i Danmark vil være inddraget i at få planen sat i gang. 

Generelt handler vores sundhedsdagsorden om at sikre tingængelighed af mange forskellige fødevarer, som kan sammensættes til smagfulde og ernæringsrigtige måltider. Her er vores holdning den, at vi naturligvis skal tage vores ansvar – og det gør vi for eksempel ved at skære ned på indholdet af salt, sukker og mættet fedt i de fødevarer, vi producerer, og tilbyde mindre portioner.

 

Branchen introducerer også fedtreducerede varianter – for eksempel på mælk, hvor forbruget af letmælk (1,5 procent fedt) er faldet ca. 40 procent siden 2002, og forbruget er afløst af minimælk (0,5 procent fedt), der i samme periode er steget med over 50 procent. Ligeledes er svin gennem fodring i dag mere magert og indeholder mindre mættet fedt end for ti år siden – og der er faktisk over 20 udskæringer fra grisen, som falder ind under magert kød, efter myndighedernes definition.

Der, hvor vi af og til føler, at vi bliver gjort lige lovlig ”store og stygge” som branche, er, når vi får skyld for at ”stoppe” bacon, smør og andre usundheder ned i halsen på borgerne. 

Punkt et: Det gør vi ikke. Punkt to: Borgerne har også selv et ansvar, og hvis det skal give mening at tale om sundhed i kosten, er man nødt til at tale om sammensætning. Folk skal selvfølgelig både vælge æblerne, kartoflerne, mager mælk og kødet – og balancere mængderne nogenlunde. Løber eller spadserer man en tur, er der også plads til en smørklat på kartoflen, men vi producenter styrer ikke, om forbrugerne vælger chokoladebarer eller spelt.

Og heldigvis tager både myndigheder og branche ansvar for at oplyse forbrugerne og forbedre produkterne. Dermed mener vi, at vi stiller de sunde valg til rådighed på butikshylderne, og at forbrugerne bliver rustet med viden til at spise sig sunde.