Debat

Bedre Psykiatri: Puljemidler og fine intentioner løfter ikke psykiatrien

DEBAT: Det er stadig ikke sunket ind, at psykisk sygdom er en folkesygdom, og at psykiatrien ikke kan køre på en cocktail af fine intentioner og satspuljemidler, skriver Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri. 

Psykiatrien er i krise og antallet af syge vokser hurtigere end budgetterne, men området tilføres alligevel ikke nok midler til at løfte udfordringen, skriver Bedre Psykiatri. 
Psykiatrien er i krise og antallet af syge vokser hurtigere end budgetterne, men området tilføres alligevel ikke nok midler til at løfte udfordringen, skriver Bedre Psykiatri. Foto: /ritzau/ Joachim Rode
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorstein Theilgaard
Generalsekretær i Bedre Psykiatri

Her kommer et tankeeksperiment:

Landet bliver pludselig ramt af en ny alvorlig sygdom. Hundrede tusinder voksne og børn bliver ramt. Tusinder bliver indlagt, andre må flytte til særlige institutioner og mange mister deres familie, deres arbejde og al kontakt til det almindelige samfund.

Det bliver hurtigt umuligt at skaffe nok læger med ekspertise i den livsfarlige sygdom, og afdelingerne, der skal behandle de syge, lider af overbelastning. Der findes medicin og behandlingsmuligheder, men der er ikke tid til at undersøge den enkelte patient ordentligt, så medicinen bliver givet tilfældigt, og den opfølgende behandling bliver skåret ind til et minimum. Flere tusinde prøver i desperation at tage deres eget liv og hundreder dør af mangelfuld behandling.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Medierne flyder over af historier om den nye sygdom, og inden længe topper den nye sygdom listen over befolkningens sundhedsbekymringer. Hvad tror du, der vil ske?

A: Der bliver afsat små beløb fra satspuljen til lokale forsøg, som går i glemslen, når puljepengene rinder ud?

Hvornår har vi vedtaget, at det sygdomsområde, der berører flest danskere, er det område, der altid skal stå sidst i pengekøen? 

Thorstein Theilgaard
Generalsekretær i Bedre Psykiatri

B: Der bliver henvist til en pulje penge, som blev afsat for fire år siden, og som ingen oplever nævneværdige resultater af?

C: Den væsentligste politiske, økonomiske og forskningsmæssige opmærksomhed bliver stadig rettet mod kræftområdet?

Den største sundhedsudfordring ifølge danskerne
Hvis du svarer ingen af delene og forestiller du dig, at alle relevante myndigheder og fagpersoner straks vil forstå situationens alvor og forene sig om en fælles ambitiøs handleplan, tager du desværre fejl. Det er psykiatriens krise et sørgeligt bevis på. For den eneste forskel på krisen i tankeeksperimentet og den, vi oplever i virkelighedens psykiatri, er, at den reelle krise ikke kommer som en overraskelse.

Den frustrerende sandhed er nemlig, at vi her i panelet ikke ved eller kan sige ret meget om behovet for bedre hjælp til psykisk syge, som vil overraske nogen. Vi ved alle sammen, at psykisk sygdom er en folkesygdom, og at antallet af syge vokser hurtigere end budgetterne. Vi ved også, at den konkrete konsekvens er, at tusinder af danskere bliver mere syge og risikerer at dø tidligere, end de ville have gjort med bedre behandling.

Selv det store flertal af danskerne ved det. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viste for få måneder siden, at flertallet af danskerne nu for første gang peger på psykisk sygdom som den alvorligste sundhedsudfordring i de kommende år.

Alligevel er det, som om man forventer, at psykiatrien kan køre på en cocktail af fine intentioner og satspuljemidler, mens højoktanmidlerne – dem fra finansloven – går til kræftområdet. Netop kræftområdet var i 1990'erne i en krise, der ligner den psykiatrien er i i dag. Det førte til kræftplan 1, 2, 3 og nu 4, og her 20 år senere er behandling og forskning på internationalt niveau og dødeligheden er reduceret betydeligt.

Sidst i pengekøen
Hvorfor er der ikke for længst sket noget lignende for psykiatrien? Hvornår har vi vedtaget, at det sygdomsområde, der berører flest danskere, er det område, der altid skal stå sidst i pengekøen? Hvad skal der til for, at det ændrer sig?

Det KAN lade sig gøre at hjælpe børn og unge, inden deres problemer udvikler sig til egentlig psykisk sygdom. Det KAN lade sig gøre at nedbringe tvang, genindlæggelser og medicinforbrug.

Og det KAN lade sig gøre at hjælpe psykisk syge tilbage til en hverdag med arbejde, familie og netværk. Men det kræver, at Regeringen og Folketinget anerkender situationens alvor og holder op med at tro, at de kan dæmme op for vores alvorligste folkesygdom med små lokale puljefinansierede forsøgsprojekter.

Tag nu skeen i den anden hånd og brug de penge, der skal til. Få nu vedtaget en ambitiøs, fagligt funderet og fremtidssikret handlingsplan, der kan sikre god forebyggelse, moderne behandling og et stærkt samarbejde på tværs af sektorerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorstein Theilgaard

Direktør for public affairs, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00