Debat

Behov for handling hvis fedmekurven skal knækkes

DEBAT: Kampen mod fedme skal vindes ved at sætte ind mod børns overvægt og ved at gøre det billigere at leve sundere. Det er nogle af rådene fra en af landets førende forebyggelseseksperter.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Morten Grønbæk
Professor, dr.med, direktør, Statens Institut for Folkesundhed,
Formand, Vidensråd for Forebyggelse

De nye kommunale sundhedsprofiler med tal fra 2010, der er blevet afrapporteret de seneste uger, viste, at der stadig er mange overvægtige og svært overvægtige i Danmark.

Der er ret store regionale forskelle, hvor 41 % af borgerne i Region Hovedstaden er overvægtige/svært overvægtige, gælder det 51 % af dem i Region Sjælland. De af regionerne, der har gentagne målinger af denne risikofaktor, kan i nogle tilfælde (Region Midtjylland) spore en stigning, mens andre viser et uændret billede (Region Hovedstaden).

I de nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, så vi en kraftig stigning af overvægtige fra 1987 til 2005.

Årsager til overvægt
Hvad er mon årsagerne? Ja, en af dem er, at der er grupper af børn og unge, der opfører sig meget usundt. Tal fra Skolebørnsundersøgelsen fra denne uge viste, at lidt under 4 % af børn i socialgruppe I, men fire gange flere i socialgruppe VI (14,2%), spiser grøntsager sjældnere end én gang om ugen.

Men der er mindre tvivl om, at en regulering, der medfører, at det bliver billigere at spise sundt (frugt og grønt) og dyrere at spise sukkerholdige og mættet-fedtholdige produkter, også vil være til gavn for vægtudviklingen og dermed folkesundheden.

Morten Grønbæk
Fomand, Vidensråd for Forebyggelse

Tilsvarende drikker næsten 17 % af børn i social gruppe VI sukkersødet sodavand hver dag, mens dette kun er tilfældet for 3,5 % af børn i socialgruppe I.

Fedmeudviklingen på individniveau er et komplekst samspil mellem, hvor meget der bliver forbrændt, i forhold til hvor meget der bliver indtaget. Det betyder, at man ikke kan drage hurtige årsags-virkningskonklusioner, men det er under alle omstændigheder også sådan, at forskellen i forekomst af overvægt er tilsvarende skæv: Hvor 4,2 % i socialgruppe I er overvægtige, gælder det tre gange flere i socialgruppe VI (13,9 %).

13 procent svært overvægtige
En lang række epidemiologiske undersøgelser, senest et studie af 1,5 millioner hvide amerikanere, har vist, at der er en U-formet sammenhæng mellem body mass index (BMI) og dødelighed, således at de meget tynde og de meget fede har en betydelig øget risiko for en for tidlig død sammenlignet med normalvægtige.

De fleste studier finder, at normalvægtige, defineret som de med den laveste risiko, er de med et BMI på mellem 20 og 24,9, men det er vigtigt at holde fast i, at bunden af U'et er ganske bred.

Det vil sige, at har man et BMI på 25-27, er ens dødelighed ikke synderligt øget i forhold til en med et BMI på 22 eller 23. For de fleste er der måske snarere tale om kosmetiske betragtninger end sundhedsmæssige; et par kilo på sidebenene.

Den største risiko forbundet med at ligge i overvægtsniveauet er nok risikoen for at blive svært overvægtig. Ifølge de nationale sundhedsprofiler er ca. 13 % af os svært overvægtige.

Fedmeforebyggelse blandt børn og unge
Med hensyn til forebyggelsen synes det en god ide at lægge en stor del af kræfterne blandt børn og unge for at forhindre udviklingen af overvægt på et tidligt tidspunkt.

Det er muligt at udføre forsøg, også på mennesker, der lever under specielle interventioner og specielle vilkår og få disse personer til at tabe sig ved hjælp af forskellige diæter etc. og tilsvarende at forhindre, at man udvikler overvægt.

En anden sag er, hvad der sker i den fritlevende befolkning, når man ikke på samme måde kan kontrollere fysisk aktivitetsniveau og kostindtag. Heraf rigtig mange mislykkede slankekure.

Så langt vi er med viden om disse faktorer på nuværende tidspunkt, kan man i hvert fald argumentere for at øge børn og unges muligheder for fysisk aktivitet - ikke alene ved sportslige, organiserede aktiviteter, men også - og måske især - øge transport-fysisk aktivitetsmulighederne i lokalområdet, samt undgå stillesiddende (skole-) arbejde.

Fedtafgifter gavner folkesundheden
Og så at spise sundt ... her resterer en masse forskning, for hvad er sund kost? Jo, mere frugt og grønt, mindre fedt og sukker.

Og hvordan opnår vi dét? Der er for øjeblikket diskussion af nytten af de nyligt indførte fedtafgifter. Det handler nok ligeså meget om, hvorvidt det præcist skal være disse fedtafgifter, idet de tilsyneladende har nogle uhensigtsmæssige sideeffekter.

Men der er mindre tvivl om, at en regulering, der medfører, at det bliver billigere at spise sundt (frugt og grønt) og dyrere at spise sukkerholdige og mættet-fedtholdige produkter, også vil være til gavn for vægtudviklingen og dermed folkesundheden.

Teknologirådet lancerer i dag, på basis af en gennemgang af nogle af rigets fremmeste eksperter, deres bud på, hvordan vi skal komme denne fedmeepidemi til livs.

Det skal blive spændende at høre - mon ikke mere fysisk aktivitet og ændringer i kostvaner bliver et par af hovedforslagene?

Men det skal også blive spændende at høre hvilke af politikerne, der i den efterfølgende debat giver udtryk for reelt at ville gøre en indsats.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Grønbæk

Direktør, Center for Sundt Liv og Trivsel, formand, Karen Elise Jensens Fond
cand.med. (Københavns Uni. 1988), ph.d. (Københavns Uni. 1996), dr.med. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00