Benedikte Kiær: Kommunernes behov for sengepladser forsvinder ikke, bare fordi regionerne får flere pladser

”Jeg frygter, at man bare får skabt endnu en sektorovergang, hvor regionerne får opbygget nogle nye sengepladser, som man kommer ud på efter en indlæggelse. Men at kommunerne stadig vil have brug for noget tilsvarende, for at kunne løse deres plejeopgave.”
Ordene kunne sagtens have været mine egne, men det er faktisk sundhedsprofessor Anton Pottegårds fra en artikel om midlertidige sengepladser hos Altinget forleden.
Den erkendelse, der ligger i regeringens sundhedsudspil, at regionerne over en længere årrække har skåret alt for hårdt i antallet af sengepladser på sygehusene, er jo fin nok.
Det er jeg meget enig i. Man har simpelthen haft effektivisering for øje og knap så meget patienterne.
Nu er tiden så åbenbart kommet til, at regionerne skal råde over nogle flere senge, så de rent faktisk har mulighed for at færdigbehandle nogle af de mange især ældre patienter, der udskrives over hals og hoved fra sygehusene.
Sengene skal regionerne overtage fra kommunerne, som i en årrække har knoklet med at opbygge midlertidige sengepladser i blandt andet sundhedshuse og på plejehjem.
Bør holde hovedet koldt
Spørgsmålet er, om regionerne i virkeligheden er interesseret i den slags senge – eller om de endnu engang ender med at skære ned på sengepladserne for de ældre borgere, som ikke er klar til at komme hjem.
Og netop derfor minder Anton Pottegård så om, at regeringen og resten af Folketinget lige bør holde hovedet koldt, når de sidste knaster i den kommende sundhedsstrukturreform forhandles på plads.
For kommunernes behov for midlertidige pladser forsvinder jo ikke, bare fordi sygehusene gør eget arbejde ordentligt færdigt og beholder stærkt svækkede patienter en anelse længere i sengene.
Forskningen viser – som gengivet hos Altinget - at omkring en tredjedel af borgerne i de midlertidige senge kommer direkte fra eget hjem.
Hvor filan skal vi gøre af de borgere, hvis regeringen og Folketinget giver regionen næsten alle vores midlertidige senge?
Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune
De er for svage til at være i eget hjem og har behov for pleje, mens genoptræning og rehabilitering går i gang.
Behovet forsvinder ikke
Sengene er med andre ord en del af ældreplejen, og behovet for dem går ikke væk, selv om man mindsker sygehusenes incitament for hurtige udskrivninger. Borgerne kommer nemlig slet ikke fra sygehusene.
Og samtidig er der også andre slags borgere, som af sociale årsager må blive i en midlertidig seng.
Vores erfaringer i Helsingør er, at det kun er godt ti procent af vores 50 midlertidige sengepladser, som ville høre ind inder regeringens forslag – og ikke flertallet, som ministeren og regeringen ellers lægger op til.
Hvor filan skal vi gøre af de borgere, hvis regeringen og Folketinget giver regionen næsten alle vores midlertidige senge?
Jeg vil derfor opfordre dem, som de her dage sidder og forhandler sundhedsstrukturreformen på plads, til virkelig at tænke sig om, når nye streger skal tegnes på kortet.
Regionernes sygehuse har helt sikkert behov for flere sengepladser, så man kan afslutte patienternes behandling ordentligt. Men kommunernes behov for senge forsvinder ikke.
Artiklen var skrevet af
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud


















