Borgmester: Nu bliver det sværere for tolke at snyde statskassen

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

I efteråret afdækkede Politiken, hvordan der er blevet snydt i døvemiljøet med bevillinger til tolke. Det er en sag, der har mange tabere: retsfølelsen, de lovlydige døve og de offentlige kasser.

Men midt i frustrationen står vi tilbage med én vigtig sejr. Efter et tæt samarbejde mellem beskæftigelsesministeren, døveorganisationerne og kommunerne træder en ny bekendtgørelse i kraft 1. februar.

Den tager fat på det, jeg efterlyste i offentligheden sidste sommer, og som min forvaltning også tidligere har gjort ministeriet opmærksom på behovet for: klare regler, der gør det lettere at sætte en stopper for dem, der åbenlyst misbruger tilskuddet.

Stadig risiko for snyd
Det er ikke, fordi alle problemer er løst med den nye bekendtgørelse.

Der vil stadig være en risiko for snyd, men det er et vigtigt skridt, at kommunerne i højere grad kan gribe tidligere ind, når vi har en begrundet mistanke om svindel med tolkebevillinger.  

Det skal selvfølgelig være muligt at være en del af det arbejdende fællesskab, selvom man mangler hørelsen.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

Det skal selvfølgelig være muligt at være en del af det arbejdende fællesskab, selvom man mangler hørelsen. Derfor er balancegangen at dæmme op for snyd, samtidig med at det stadig er muligt for de døve at realisere deres karrieremål. 

Afskrækkende effekt
Bagsiden af medaljen er lige nu, at sagsbehandlingstiden for tolkebistand er blevet længere. Men kommunerne har desværre måttet skærpe håndteringen af bevillinger og udbetalinger på grund af mistanken om muligt snyd.

Mit håb er derfor med den nye bekendtgørelse, at der vil være færre, der tør at snyde de offentlige kasser fremadrettet. Det vil være en stor sejr for os alle sammen.