Bred opbakning til fremtidsfuldmagter

LOV: Det var en nærmest jublende samling ordførere, der fredag behandlede regerings lovforslag om fremtidsfuldmagter, der skal forbedre ældre og demensramtes muligheder for at bestemme over deres eget liv.

Lasse Lange

“Et af de allerbedste lovforslag fra regeringen”, og “et af de bedste lovforslag i denne folketingssamling”.

Sådan lød skudsmålene til regeringens forslag om fremtidsfuldmagter — ikke fra regeringens støtter — men fra oppositionspartierne Venstre og Liberal Alliance, da lovforslaget om fremtidsfuldmagter blev 1. behandlet fredag.

Sidstnævntes ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, konstaterede ydermere, at han havde “glædet sig så meget til, at det skulle behandles”, mens Konservatives Mike Legarth fulgte op med at kalde regeringens udspil for “et lovforslag, der passer fuldstændig til den konservative værdiramme”.

0:000:00