Debat: Venstre og Socialdemokratiet lader stofbrugerne i stikken

Af Anja Plesner Bloch
Formand for Brugernes Akademi og medlem af Rådet for Socialt Udsatte

Valgkampen er ovre. En valgkamp, hvor sundhed desværre har fyldt for lidt, selvom toneangivende politikere ellers var flittige til at varme op med løfter om et mere nært sundhedsvæsen. Alligevel glæder vi os hos Brugernes Akademi over, at nærhed i sundhedsvæsenet trods alt er blevet et politisk ord – så længe det ikke ender som et politisk modeord. For der er akut behov for mere nærhed, hvis vi skal gøre op med den store sociale ulighed i det danske sundhedsvæsen.

Indholdet i både Venstres og Socialdemokratiets bud på fremtidens ”nære” sundhedsvæsen giver desværre ikke anledning til hverken glæde eller optimisme efter valget på vegne af samfundets mest udsatte: stofbrugerne. Hvis du finkæmmer partiernes udspil i jagten på konkrete initiativer målrettet mod stofbrugere, spilder du din tid.

Behov for en mere ambitiøs indsats
Den eneste konkrete idé kommer fra Socialdemokratiet, der i sit udspil ’Tid til omsorg’ lufter idéen om flere socialsygeplejersker på landets hospitaler. Men for stofbrugere er der ikke meget nærhed over en sygeplejerske på et sygehus, de, som en konsekvens af deres livssituation, aldrig finder vej til. Der er behov for en langt mere ambitiøs, flerstrenget og opfindsom indsats, hvis vi for alvor skal møde stofbrugerne i øjenhøjde og sikre dem lige adgang til sundhedsvæsenet. Og skal vi ikke det?

Jeg tror desværre ikke, at den almindelige dansker – eller politiker for den sags skyld – er klar over, hvor stor ulighed vi har i det danske sundhedsvæsen. Her er virkeligheden, at en stor gruppe af samfundets svageste føler sig sat uden for døren. De møder en omverden, der er ligeglad med deres liv og helbred. Lad os starte med at slå fast, at en stofbruger ikke tager stoffer for at dø.

En stofbruger tager stoffer for at holde ud at være i live. Stofbrugen er en form for selvmedicinering, en psykisk førstehjælp, der tyes til for at lindre traumer og psykiske lidelser, som ofte stammer fra en svær barndom og opvækst. Vi ved for eksempel, at over halvdelen af de kvinder, der er indskrevet i metadonbehandling i Danmark, har været udsat for seksuelle overgreb. En fjerdedel af disse er incestuøse.

Hvorfor tænker politikerne ikke de udsatte ind i al snakken om sundhedsfællesskaber og den nære sundhed? 

Anja Plesner Bloch
Formand for Brugernes Akademi og medlem af Rådet for Socialt Udsatte

De ressourcestærkes sundhedsvæsen  
Som stofbruger er mødet med sundhedsvæsenet ofte mødet med et system, der er skabt til den ressourcestærke borger og ikke til et liv som udsat, hvor man er langt fra e-Boks og faste telefontider hos lægen mellem klokken otte og ni.

Man skal have ressourcer for at navigere rundt i et moderne sundhedsvæsen, og den slags ressourcer har udsatte per definition ikke. Finder du som udsat vej til et sygehus, opdager du hurtigt, at du skal finde vej i et hav af specialafdelinger, hvor aftaler både bookes og aflyses via digitale systemer. Et hospitalsbesøg afføder som regel en række nye aftaler på andre specialafdelinger – gerne på forskellige datoer. Og som udsat borger giver du alt for ofte op, før du overhovedet er kommet i gang.