Damvad: Virksomheder skal have lettere adgang til offentlige data

DEBAT: Virksomheder kan med adgang til offentlige data udvikle løsninger, der kan bidrage til både diagnosticering og mindre arbejdspres i sundhedsvæsnet. Men der er brug for klare regler, som man ikke farer vild i, skriver Kristian Mørk Puggaard.

Af Kristian Mørk Puggaard
Managing partner, Damvad Analytics

Vi kender alle sammen Danmark for at være førende, når det handler om digitalisering af den offentlige sektor.

Alligevel konkluderede Rigsrevisionen i deres redegørelse fra sidste år, at Danmark på flere indeks fra både EU, OECD, Open Knowledge Network samt World Wide Web Foundation ligger langt fra toppen, når det handler om at bringe offentlige data i spil samt at udnytte potentialerne ved at sætte de offentlige data fri.

Men for at udnytte mulighederne skal især de virksomheder, som ikke ved, hvordan de skal få adgang til offentlige data, have hjælp.

Data kan hjælpe med diagnostisering
Det er vigtigt, at udrykningskøretøjer kommer hurtigt frem til et ulykkessted. Er adresserne ikke korrekte, eller findes de slet ikke, så koster det tid, penge eller i værste tilfælde menneskeliv.

Åbne adressedata er med til at sikre, at ambulancen kører det rette sted hen. Og når man så kommer til sygehuset, så er det vigtigt, at lægerne har adgang til de bedst mulig løsninger, teknologier og behandlingsformer.

Vi har i Danmark sundhedsdata af enestående kvalitet på grund af vores tidlige digitalisering af hospitaler, vores høje kvalitet af undersøgelser udført af veluddannet personale, og vores unikke mulighed for at sammenkoble data med cpr.

Det giver mulighed for at finde sammenhænge mellem data og sygdomme, som man ikke før har kunnet, og for at skabe løsninger, der både kan afhjælpe stigende arbejdspres, foretage mere præcis diagnosticering og virke forebyggende.

Grobund for succes
For eksempel den lille start-up Radiobotics, der laver maskinlæringsmodeller til bedre diagnostik af knælidelser.

Ved at få adgang til anonymiserede røntgenbilleder, som ikke kan spores til den enkelte patient, kan de hurtigt og præcist analysere billederne og dermed nemt spare lægen for masser af tid og samtidig forbedre kvaliteten af deres arbejde.

Det skaber forhåbentlig grobund for en erhvervssucces, som både giver flere mennesker et bedre liv, og skaber velstand og arbejdspladser i Danmark.

Hvis man faciliterer adgang til offentlige data i Danmark, ikke kun på sundhedsområdet, betyder det, at fremtidens løsninger kan udvikles i Danmark. Samtidig giver det mulighed for, at vores ekspertise kan bruges uden for Danmarks grænser.

For eksempel har vi i Damvad Analytics arbejdet med at anvende tilgængelige åbne data i mange år. Og det har givet os store muligheder på den globale scene.

Vi har i 2019 hjulpet NASA med at skabe værdi af de data, som de stiller til rådighed - i særdeleshed til forskere.

Det er kun lykkedes for os, fordi vi selv har haft mulighed for at lære ved at arbejde med offentlige myndigheders data i Danmark og andre lande. Og fordi NASA udstiller enorme mængder data til udviklere, som kan hjælpe dem.

Hvis de danske myndigheder åbner for data, så giver det flere virksomheder mulighed for, ligesom os, at opbygge ekspertise og udvikle løsninger, som de kan indløse potentialet af globalt. 

Gode eksempler med værdiskabende data
Alle undersøgelser viser, at gevinsterne ved at åbne offentlige datakilder op er enorme, og at potentialet er kæmpe stort for både virksomheder, borgere og samfundet som helhed.

Der kan både skabes bedre forretningsmuligheder samt bedre muligheder for at levere løsninger til den offentlige sektor. Der er flere gode eksempler at lære fra i Danmark, hvor data er blevet udstillet på en måde, så de skaber værdi for brugerne.

Det gælder for eksempel kortdata. I 2018 blev der foretaget knap 7 milliarder forespørgsler til Kortforsyningen, som er Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings distributionskanal for geografiske data.

Mange af brugerne er virksomheder, der bruger geografiske data. De haft en vækst i deres BNP-bidrag fra 2012-2016, der er 866 millioner kroner større end tilsvarende virksomheder, der ikke anvender geografiske data.

Det er særligt mindre virksomheder, som har haft glæde af, at geografiske data ikke er betalingsbelagt.

Adressedata giver effektivisering
Tilsvarende er adressedata i Danmark stillet frit til rådighed for offentlige og private på distributionsplatformen DAWA (Danmarks Adressers Web API).

Adresserne skal kun opdateres ét sted, og brugerne kan være sikre på, at adresserne altid er korrekte og opdaterede.

Brugen af adressedata er steget voldsomt fra 52 millioner datakald i 2014 til 1,9 milliarder kald i 2018. Alle data stilles frit til rådighed for offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere.

De nye adressedata forventes årligt at give effektiviseringsgevinster for op mod 950 millioner kroner, fordelt på cirka 652 millioner kroner i den offentlige sektor og cirka 298 millioner kroner i den private sektor.

Herudover er for eksempel bygnings- og boligregistret samt CVR gode eksempler på registre, som er åbnet op og er meget mere tilgængelige end i vores nabolande.

Det kan danne baggrund for nye løsninger og for erhvervsmæssigt potentiale.

Så meget, at vores svenske naboer lige for øjeblikket er ved at se på, hvad de kan lære af den danske model, når det kommer til ejendomsdata.

Barrierer for brugerne
Der sker rigtig meget i disse år, og flere og flere datasæt bliver gjort tilgængelige, og mange offentlige myndigheder arbejder løbende for at åbne op.

Det er rigtig godt, for der er et stort potentiale for at udvikle bedre borgernære ydelser samt skabe mere velstand.

Men der er nogle barrierer, som gør, at vi ikke kan udnytte potentialet optimalt i Danmark.

Der er den store udfordring, at især nye virksomheder og virksomheder, som ikke er vante til at arbejde med offentlige data eller ikke har de stærkeste tekniske kompetencer, går i stå.

For det første mangler der klarhed over regler og muligheder, også i den offentlige sektor.

For nogle virksomheder kan det tage flere år at få adgang til de data, som de skal bruge. Det kræver en betydelig indsats at forstå systemet og reglerne, og nogle oplever at blive sendt meget rundt.

Samtidig møder man forskellige steder flere forskellige fortolkninger af reglerne om brugen af data, og det synes indimellem som subjektive holdninger til, hvordan det skal håndteres.

Når regler for jurister ikke er klokkeklare og kan fortolkes, vælger nogle jurister den mest begrænsende fortolkning, hvor mindst er muligt.

Konsekvensen er, at det for virksomhederne går for langsomt med at få adgang, og der er for meget usikkerhed undervejs til at foretage investeringer - og til at de kan udvikle nye produkter.

Et år er et spørgsmål om liv eller død for en iværksætter.

Der mangler klare regler
For det andet ligger offentlige data tilgængelige i mange forskellige formater og med forskellige tekniske løsninger. Det er ikke alle offentlige data, som er så let tilgængelige som Kortforsyningen og DAWA.

Det medfører, at virksomheder, som ikke er meget erfarne i brugen af data, og som måske ikke har adgang til de rette kompetencer, går død i de tekniske udfordringer.

Derfor bør der være klare regler og rammer, og gerne vejledning til de myndigheder, som er i tvivl om, hvad de må og ikke må.

Samtidig bør brugerne af data så vidt muligt involveres til at udvikle løsninger, som kan bruges til at skabe noget nyt, og ikke bare giver et overfladisk informationsniveau om data.

Data skal kunne stilles til rådighed på så disaggregeret et niveau som muligt uden at kompromittere den enkelte borger.

Der bør udvikles konkrete løsninger, som iværksættere og start-ups samt etablerede virksomheder uden erfaringer med at bruge offentlige data kan tage i anvendelse, når de skal anvende konkrete datasæt og et miljø, som understøtter, at disse virksomheder kan tage på den rejse.

Disse initiativer skal ske med udgangspunkt i brugernes behov.

Forrige artikel Enhedslisten: Vi er nødt til at reagere på akut kapacitetsbehov i psykiatrien Enhedslisten: Vi er nødt til at reagere på akut kapacitetsbehov i psykiatrien Næste artikel Kjeld Møller Pedersen: Her er de løse ender i regionernes behandlingsråd Kjeld Møller Pedersen: Her er de løse ender i regionernes behandlingsråd