Dansk Erhverv: Gentænk regionernes tilgang til indkøb

DEBAT: Hvis regeringen vil have en innovativ sundhedssektor, er centralisering af indkøb ikke altid den bedste tilgang, mener Dansk Erhverv.

Af Morten Jung og Katrina Feilberg Schouenborg
Markedschef og sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

I forståelsespapiret mellem S, R, SF og EL står der, at partierne er enige om, at "regionerne videreføres, så der sikres et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse".

At regionerne fremadrettet er sikret indflydelse bør også afspejle sig i den kommende økonomiaftale mellem regeringen og regionerne.

Særligt når der skal drøftes tilrettelæggelse af regionernes indkøb. Før valget var der overvejelser om national centralisering af regionernes indkøb, men centralisering er ikke det bedste i alle former for indkøb. 

Derfor er der behov for en mere nuanceret tilgang, der understøtter det politiske ønske om et "decentralt sundhedsvæsen", men endnu vigtigere en forståelse for, at one size doesn't fit all også gælder for indkøb.

Centralisering er ikke altid bedst
Vil regeringen gerne have en innovativ sundhedssektor, der sætter patienten først og derfor leverer de løsninger, der bedst understøtter en helbredsgivende behandling, er en centralisering af indkøb ikke altid den bedste tilgang.

Indkøb på sundhedsområdet er ofte en yderst kompleks affære, og derfor er det hensigtsmæssigt at gå mere nuanceret til værks, når fremtidige indkøb skal organiseres.

Regionerne køber både standardvarer som kontorartikler og plastikhandsker og serviceydelser, som kan være alt fra facility management til specialiserede behandlinger. 

Indkøb kan være driver for mere innovation, nyere teknologi og bedre sundhedsbehandling. Det sidste kaldes strategiske indkøb.

Indkøb er med andre ord mere end blot et indkøb, og om indkøb skal håndteres centralt eller decentralt afhænger i høj grad af behovet for involvering af det kliniske personale og kompleksiteten af indkøbet. 

Lidt populært kan man sige, at jo større behovet er for sundhedsfaglig indsigt i indkøbet, desto tættere skal indkøbet foregå i samarbejde med det kliniske personale. Særligt i de tilfælde, hvor der skal tænkes nye løsninger og nye måder at gøre tingene på, altså en ny strategisk tilgang til et givent område.

Traditionel tilgang er ikke tilstrækkelig
Nærhed til det sundhedsfaglige personale samt indgående kendskab til markedet er ganske enkelt afgørende for at kunne gennemføre avancerede og strategiske indkøb, der gavner både patientbehandlingen og økonomi.

Når det vedrører indkøb af standardvarer, kan det derimod være mest hensigtsmæssigt med en central koordinering af indkøb. 

Der er også indkøb, hvor det snævre hensyn til regionernes geografiske afgrænsning ikke synes hensigtsmæssigt. Som eksempelvis på ambulanceområdet, hvor et samarbejde på tværs af regioner kunne være en gevinst.

Indkøb er altså ikke kun sort eller hvidt. Det er mere nuanceret. Derfor er det helt afgørende, at man reflekterer over det enkelte indkøb og ikke blot placerer alt indkøb i en central enhed ud fra den misforståede opfattelse, at det altid vil være det økonomisk mest hensigtsmæssige for samfundet. 

Tværtimod kan en indkøbscentralisering blive et meget dyrt bekendtskab for både patienter og øvrige skatteydere, når der er tale om strategiske indkøb. Den traditionelle tilgang til offentligt indkøb er ikke længere tilstrækkeligt værdiskabende for borgeren i sundhedsvæsenet. 

Men ved at benytte den store indkøbsvolumen som løftestang for mere offentlig-privat innovation realiseres dét, som kan kaldes den multiple bundlinje. Altså gevinstrealisering for både offentlig og privat partner via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.

Inddrag klinikere og brancheorganisationer
Det mere avancerede indkøb bør håndteres af indkøbsafdelingen i den region, hvor man også finder det kliniske personale med den største faglige ekspertise.

Dermed tilføres udbuddet størst mulig sundhedsfaglig værdi til glæde og gavn for det samlede sundhedsvæsen.

Den decentralt placerede indkøbsafdeling skal i tæt samarbejde med klinikerne definere de fagligt relevante krav til indkøbet.

I dette arbejde deltager de relevante brancheorganisationer gerne, så det sikres, at indkøbet beriges med den nyeste viden fra markedet.

Det tættere samarbejde med klinikerne vil desuden muliggøre værdibaserede indkøb, hvor indkøbsbeslutningen baseres på, hvordan et produkt eller en løsning bedst kan levere de ønskede resultater ved behandlingen og reducere de samlede omkostninger ved pleje i stedet for at fokusere udelukkende på køb af et bestemt produkt til den lavest mulige pris.

Hjemmemarkedet skal skabe efterspørgsel
Et velfungerende hjemmemarked er desuden helt afgørende for danske life science-virksomheder. Både startups, scaleups, SMV'er og allerede etablerede selskaber.

Et hjemmemarked, som efterspørger innovativ teknologi og værdiskabende forretningsmodeller, udgør en sikker sandkasse for danske virksomheder, hvor der skabes referencer, som kan bringe dansk knowhow ud i verden.

En grundlæggende forudsætning for at kunne understøtte vækstplanen for life science og regeringens internationaliseringsstrategi for området er imidlertid, at hjemmemarkedet designes, så det reelt skaber den efterspørgsel. 

For life science-området består hjemmemarkedet i høj grad af de danske hospitalers indkøb af medicinsk udstyr.

Det er ikke altid det billigste produkt i anskaffelsespris, der er det bedste for patientens behandling, og de samlede omkostninger, der medgår til, at patienten bliver rask.

Forrige artikel DSAM til Folketinget: Stram gevaldigt op på brugerinddragelse i genomcenter DSAM til Folketinget: Stram gevaldigt op på brugerinddragelse i genomcenter Næste artikel FOA: Wammen skal have fem milliarder mere med til forhandlingsbordet FOA: Wammen skal have fem milliarder mere med til forhandlingsbordet