Dansk Erhverv: Gentænk regionernes tilgang til indkøb

Af Morten Jung og Katrina Feilberg Schouenborg
Markedschef og sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

I forståelsespapiret mellem S, R, SF og EL står der, at partierne er enige om, at "regionerne videreføres, så der sikres et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse".

At regionerne fremadrettet er sikret indflydelse bør også afspejle sig i den kommende økonomiaftale mellem regeringen og regionerne.

Særligt når der skal drøftes tilrettelæggelse af regionernes indkøb. Før valget var der overvejelser om national centralisering af regionernes indkøb, men centralisering er ikke det bedste i alle former for indkøb. 

Derfor er der behov for en mere nuanceret tilgang, der understøtter det politiske ønske om et "decentralt sundhedsvæsen", men endnu vigtigere en forståelse for, at one size doesn't fit all også gælder for indkøb.

Centralisering er ikke altid bedst
Vil regeringen gerne have en innovativ sundhedssektor, der sætter patienten først og derfor leverer de løsninger, der bedst understøtter en helbredsgivende behandling, er en centralisering af indkøb ikke altid den bedste tilgang.

Det er ikke altid det billigste produkt i anskaffelsespris, der er det bedste for patientens behandling.

Morten Jung og Katrina Feilberg Schouenborg
Hhv. markedschef i Dansk Erhverv og sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv

Indkøb på sundhedsområdet er ofte en yderst kompleks affære, og derfor er det hensigtsmæssigt at gå mere nuanceret til værks, når fremtidige indkøb skal organiseres.

Regionerne køber både standardvarer som kontorartikler og plastikhandsker og serviceydelser, som kan være alt fra facility management til specialiserede behandlinger. 

Indkøb kan være driver for mere innovation, nyere teknologi og bedre sundhedsbehandling. Det sidste kaldes strategiske indkøb.

Indkøb er med andre ord mere end blot et indkøb, og om indkøb skal håndteres centralt eller decentralt afhænger i høj grad af behovet for involvering af det kliniske personale og kompleksiteten af indkøbet. 

Lidt populært kan man sige, at jo større behovet er for sundhedsfaglig indsigt i indkøbet, desto tættere skal indkøbet foregå i samarbejde med det kliniske personale. Særligt i de tilfælde, hvor der skal tænkes nye løsninger og nye måder at gøre tingene på, altså en ny strategisk tilgang til et givent område.

Traditionel tilgang er ikke tilstrækkelig
Nærhed til det sundhedsfaglige personale samt indgående kendskab til markedet er ganske enkelt afgørende for at kunne gennemføre avancerede og strategiske indkøb, der gavner både patientbehandlingen og økonomi.

Når det vedrører indkøb af standardvarer, kan det derimod være mest hensigtsmæssigt med en central koordinering af indkøb. 

Der er også indkøb, hvor det snævre hensyn til regionernes geografiske afgrænsning ikke synes hensigtsmæssigt. Som eksempelvis på ambulanceområdet, hvor et samarbejde på tværs af regioner kunne være en gevinst.

Indkøb er altså ikke kun sort eller hvidt. Det er mere nuanceret. Derfor er det helt afgørende, at man reflekterer over det enkelte indkøb og ikke blot placerer alt indkøb i en central enhed ud fra den misforståede opfattelse, at det altid vil være det økonomisk mest hensigtsmæssige for samfundet. 

Tværtimod kan en indkøbscentralisering blive et meget dyrt bekendtskab for både patienter og øvrige skatteydere, når der er tale om strategiske indkøb. Den traditionelle tilgang til offentligt indkøb er ikke længere tilstrækkeligt værdiskabende for borgeren i sundhedsvæsenet. 

Men ved at benytte den store indkøbsvolumen som løftestang for mere offentlig-privat innovation realiseres dét, som kan kaldes den multiple bundlinje. Altså gevinstrealisering for både offentlig og privat partner via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.