Debat

Dansk psykiatri er langt fra verdenstoppen

DEBAT: I dag er psykiatrien præget af ventetider og kolossalt arbejdspres, skriver Knud Kristensen, formand for Sind, og Thomas Middelboe, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, i et fælles debatindlæg.
Knud Kristensen, formand for Sind, og Thomas Middelboe, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Knud Kristensen, formand for Sind, og Thomas Middelboe, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Bayar Tarik Fattah

Jeg studerer idræt på Københavns Universitet. Jeg er tilknyttet Altinget | Sundhed og Altinget | Transport.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Knud Kristensen og Thomas Middelboe
Hhv. formand for Sind og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Det kan ikke nytte, at vi mekanisk bare bliver ved med at sige, at "vi vil have verdens bedste psykiatri". Vi må også erkende, at vi i dag er et godt stykke fra målet. Og at det vil kræve penge at nå så vidt.

Hvis mennesker med psykiske sygdomme skal kunne få en ordentlig behandling og hjælp til at blive raske - eller til at komme videre med deres liv - er der tre faktorer, der skal være på plads: Professionel, omsorgsfuld behandling, støtte fra det omgivende samfund og et rummeligt og inkluderende arbejdsmarked.

Vi har en masse udforinger
Vi vil gerne pege på nogle af de udfordringer, som skal løftes, hvis vi ønsker et moderne psykiatrisk behandlingssystem, der for alvor tager hånd om de psykisk sårbare. Og som lever op til det, man kan forvente af et velfærdssamfund.

Det psykiatriske sygdomsområde spænder fra svære krisereaktioner over invaliderende ikke-psykotiske lidelser til meget alvorlige psykoser. Det er sygdomme, der trækker tunge spor, ikke kun i patienternes eget liv, men også i deres familiers, i sundhedsvæsenet og på det sociale område.

Fakta
Bland dig i debatten
Send dit indlæg til [email protected].

De psykiske sygdomme rammer bredt, og over en halv million danskere lider i dag af en psykisk sygdom. Derfor koster de milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste, produktivitetstab, sygedagpenge, førtidspension og andre sociale ydelser. De totale omkostninger til psykisk sygdom skønnes således at udgøre 3,4 procent af Danmarks BNP.

Det er derfor ikke mærkeligt, at så mange har en mening om "psykiatrien". Netop nu er der særlig fokus på området. Om kort tid offentliggør regeringens psykiatriudvalg nemlig en omfattende kortlægning og analyse af udfordringerne for dansk psykiatri. Den skal danne udgangspunkt for en national strategi og for de næste mange års indsats og prioriteringer på hele det psykiatriske område.

At forbedre den psykiatriske behandling i Danmark kræver en stor indsats fra mange forskellige aktører, hvor vi holder os de fælles mål for øje: At mennesker med psykisk sygdom får medindflydelse på egen behandling, at de pårørende inddrages som en vigtig samarbejdspartner, og at behandlingssystemet skal være dimensioneret til at løfte opgaven.

Knud Kristensen og Thomas Middelboe
Hhv. formand for Sind og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Det vil kræve penge at nå i mål
Vi har kun ét stort ønske til rapporten: At den vil tage udgangspunkt i "de faktiske forhold i jernindustrien". Psykiatrien præges i dag af ressourcemangel, ventetider, et kolossalt arbejdspres og tunge bureaukratiske systemer, der stjæler tid fra behandlingen og kontakten til brugerne. Og sådan har det været længe.

Det kan ikke nytte, at vi mekanisk bare bliver ved sige, at "vi vil have verdens bedste psykiatri". Vi må også erkende, at vi i dag er et godt stykke fra målet. Og at det vil kræve penge at nå så vidt.

"Work smarter, not harder" lød en talemåde, der var meget oppe i tiden for nogle år siden.

Motoren brænder sammen
I psykiatrien har der nu længe været fuld damp på kedlerne: Fra 2001 til 2011 blev der behandlet 38 procent flere patienter i den hospitalsbaserede psykiatri, mens man kun fik tilført 22 procent flere ressourcer. I samme periode fik somatikken tilført 45 procent flere ressourcer.

Så stor en produktivitetsstigning fordrer, at man både arbejder hårdere og klogere. Men man kan altså ikke blive ved med at skrue på effektivitetsskruen. På et tidspunkt brænder motoren sammen! Forstået som de læger, sygeplejersker, psykologer m.m., der hver dag forsøger at indfri de behov og forventninger, som patienter og pårørende møder psykiatrien med.

Ser vi os omkring i samfundet, er der mange tegn på, at ønsket om stadig mere effektivitet har en pris. Den stigning, vi har set i den psykiske sygelighed i de senere år, sker ikke inden for de alvorligste sindssygdomme, som hovedsagligt er arveligt eller biologisk betingede. Den sker inden for de såkaldte ikke-psykotiske lidelser, dvs. de stressrelaterede lidelser som angst, depression, posttraumatisk stress, spiseforstyrrelser, ADHD m.m. Sygdomme som nok har en biologisk komponent, men hvor det, der får læsset til at vælte, er det pres, man udsættes for - i skolen, uddannelsen, arbejdslivet eller i privatlivet.

Vi er nødt til at tænke anderledes
Belastninger, der før kunne håndteres og rummes i den enkeltes netværk, bryder nu ud som sygdom.

Vi kan ikke betragte de psykiske sygdomme isoleret fra udviklingen i samfundet generelt. Når den økonomiske krise skyller ind over samfundet, øges presset - både på patienter og pårørende, på arbejdsmarked og behandlingssystem. Og det får igen den psykiske sygelighed til at stige. Det er en ond cirkel, som vi er nødt til at erkende, arbejde med og bryde. Hvad skal der så til for at sikre, at dansk psykiatri kører længst muligt på literen? Ja, der skal naturligvis nytænkes.

Behandlerne skal f.eks. forsøge at inddrage de pårørende endnu mere, end tilfældet er i dag. For at høste den gevinst, der er dokumentation for, at dette samarbejde giver - både for patienten selv og for de pårørende. Vi skal også være opmærksomme på de mange muligheder, de nye teknologier skaber. Og man skal have fokus på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst muligt f.eks. gennem ambulante behandlinger, kortere indlæggelsesforløb, effektive henvisningsprocedurer, pakkeforløb, specialiseret behandling samt målinger af effekt og patient- og pårørendetilfredshed.

Kønne ord er ikke nok
Meget af dette er allerede i fuld gang. Faktisk er der meget at være stolt over og tilfreds med. Men politisk bevågenhed og kønne ord gør det ikke alene. Det kræver altså en reel investering.

Op til valget i 2011 lovede S og SF at tilføre psykiatrien ekstra to milliarder kroner årligt fra 2015. Også R lovede flere ressourcer. I dag er kassen tom. Og man skal vist være mere end almindelig optimistisk for at tro, at psykiatrien vil få tilført en ekstra milliard eller to under de kommende finanslovsforhandlinger.

Hvor skal pengene så komme fra? Ja, de skal bl.a. komme fra de besparelser på sygedagpenge, førtidspensioner og fleksjobordninger, der vil blive resultatet af en tidligere, bedre og mere effektiv psykiatrisk behandling.

Der er også mange penge at spare ved at sikre, at indsatsen foregår dér, hvor det er billigst. Det er ikke økonomisk at behandle mennesker med psykiske sygdomme i hospitalssystemet, hvis det kan gøres effektivt i primærsektoren. På samme måde er det spild af ressourcer at gøre en social indsats betinget af, at borgeren først skal være så syg, at der kan stilles en psykiatrisk diagnose, når en tidlig og effektiv social indsats ofte vil kunne forebygge den psykiske sygdom.

De dygtige medarbejdere bliver skræmt
Der er i dag mangel på speciallæger i psykiatri. Og ifølge Sundhedsstyrelsens lægeprognose bliver det værre frem til 2025. Der er derfor behov for en skærpet rekrutteringsindsats.

Man skal også gøre sig klart, at hvis psykiatrien vedbliver med at være under massivt pres, risikerer man, at dygtige medarbejdere bliver skræmt væk. Hvem vil arbejde i en offentlig psykiatri, der er økonomisk udsultet - når man som yngre kan vælge et andet speciale eller som ældre etablere sig med privat klinik?

Forebyggelse og nedbringelse af tvang ligger os også meget på sinde. Der er brug for fokus på - især den fysiske - tvang, som patienterne selv ofte oplever som meget krænkende, de pårørende føler sig utrygge ved, og som personalet opfatter som en meget ubehagelig og belastende forpligtelse.

Vi ønsker psykiatrien rammer og normeringer, der kan sikre færre eller helt overflødiggøre bæltefikseringer. Det ville samtidig have den positive sideeffekt, at psykiatriens image ville bedres. For den almindelige dansker forstår ikke, at mennesker kan være så syge, at det er nødvendigt at anvende fysisk magt.

Tid er blevet en mangelvare
Psykiatrien er bestemt ikke uden fejl og mangler. Det seneste års ulykkelige sager om overmedicinering, lægefejl, sjusk og tragiske dødsfald taler deres tydelige sprog om en regionspsykiatri, der er under pres. Men også om et system, der kunne være langt bedre, hvis ressourcerne afspejlede antallet af patienter.

Tid er blevet en mangelvare. Ikke bare i regionspsykiatrien, men i sundhedsvæsenet generelt. Og når tiden er knap, bliver det desværre ofte netop den tid, det tager at berolige en urolig patient eller de bekymrede pårørende, der spares væk i iveren efter at holde "produktionen" oppe og følge med efterspørgslen.

Produktivitet er godt - kvalitet, effektivitet og systematik ligeså. Ingen tvivl om det.

Men mennesker med en psykisk sygdom er mennesker af kød og blod. Ikke bare CPR-numre, hvis trivsel fremgår af produktionsstatistikken, tilfredshedsundersøgelsen eller kvalitetsdatabasen.

Politikerne skal sætte midler bag ordene
At forbedre den psykiatriske behandling i Danmark kræver en stor indsats fra mange forskellige aktører, hvor vi holder os de fælles mål for øje: At mennesker med psykisk sygdom får medindflydelse på egen behandling, at de pårørende inddrages som en vigtig samarbejdspartner, og at behandlingssystemet skal være dimensioneret til at løfte opgaven.

Der er engagement, gode viljer og håb forude. Nu mangler vi bare, at politikerne sætter midler bag ordene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Kristensen

Fhv. borgmester (K), Vesthimmerland Kommune
Jyske Trænregiment (1973), murermester (1975)

0:000:00