Danske Regioner: Krav til kvalitet bliver afgørende for det nære sundhedsvæsens succes

Regeringen er på rette vej med sit udspil til en sundhedsreform. Sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne, men vi har endnu ikke set den præcise ruteplan.

Lad os først slå fast: Regionerne er klar til at gøre de nye sundhedsklynger til en succes.

Det er her, de konkrete forandringer skal begynde. I et tæt samarbejde mellem de sundhedsfaglige medarbejdere i alle sektorer, som hver dag står med de konkrete barrierer og benspænd, vi skal have udryddet. Og som er afhængige af hinanden for at levere et godt forløb for patienterne.

Vi er klar til at rykke tættere sammen lokalt, så vi kan skabe sammenhæng - sammen. Det er selve grundtanken i klyngerne. Men det lokale samarbejde skal hjælpes på vej af klare nationale rammer, og her kan Folketinget hjælpe os ved at støtte den nye struktur med klare krav til udviklingen i en kvalitetsplan. 

Der skal være forpligtende standarder, som skaber klarhed om kvaliteten i tilbuddene uden for hospitalet og viser retningen for det nære sundhedsvæsen.

Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V)
Hhv. formand og 1. næstformand, Danske Regioner

Sammenhæng for patienterne

Regionerne vil tage ansvar for et stærkt samarbejde i de kommende sundhedsklynger. I fællesskab med kommunerne og almen praksis skal vi levere bedre sammenhæng for patienterne. Det gør vi ved at tilpasse vores arbejdsgange og udbrede de gode løsninger, som allerede er opfundet.

Det handler ikke om min og din praksis, om mine og dine opgaver og økonomi – det handler om vores fælles praksis, om patientens forløb og optimale behandling. Vi har sammen et stort ansvar for at gøre visionen bag sundhedsklyngerne til virkelighed. Den vision handler om at skabe helt konkrete løsninger for patienterne.

Den handler om 91-årige Ane, der ofte indlægges akut, og som har behov for hjælp fra den praktiserende læge, fra hospitalet og fra kommunens hjemmesygepleje. Eller Peter på 54 år, som netop er diagnosticeret med diabetes hos sin egen læge og nu har brug for patientuddannelse og træning fra kommunen. Han har samtidig en hjertesygdom og besøger derfor med mellemrum hospitalets hjertecenter. 

Opgaven skal defineres af patienternes problemer, ikke af ministeriers opdeling.

Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V)
Hhv. formand og 1. næstformand, Danske Regioner

13-årige Maria lider af angst og har tendens til spisevægring. Hun har brug for en helhedsorienteret indsats fra skole, PPR, egen læge og børne- og ungdomspsykiatrien. Det er vigtigt, for hun er i den alder, hvor det gode fundament for et langt liv skal støbes.

Forpligtende standarder

Men regionerne har også brug for hjælp fra Folketinget. Vi har brug for en national kvalitetsplan, der udstikker en fælles kurs for det nære sundhedsvæsen, så udviklingen ikke bliver baseret på lokale variationer og serviceniveauer.

Samarbejdet i sundhedsklyngerne kommer til at hvile på et stærkt fagligt grundlag, der forpligter os til at gøre det, vi ved virker. Alle steder. Der skal være forpligtende standarder, som skaber klarhed om kvaliteten i tilbuddene uden for hospitalet og viser retningen for det nære sundhedsvæsen.

Det er godt, at regeringens sundhedsreform også indeholder forslag til en kvalitetsplan. Men planen skal blive mere konkret end dét, der fremgår af det nuværende udspil. Hvis vi skal lykkes med at forebygge sygdom og undgå unødige hospitalsindlæggelser – og det skal vi for patienternes skyld – så har vi brug for, at regeringen og Folketinget giver Sundhedsstyrelsen et klart mandat til at komme i gang.

Vi har brug for en køreplan for områderne ét for ét. Kronisk sygdom nævnes allerede i regeringens udspil. Men vi har også brug for en plan for kommunernes socialpsykiatriske botilbud og tilbuddene til børn og unge med fx angst og depression. Og vi har brug for, at planen også ser på den sundhedsfaglige indsats på kommunernes plejecentre og midlertidige pladser.