Danske Universiteter: Samarbejde frem for dobbeltudbud

Af Hanne Leth Andersen og Per Holten-Andersen
Formand og Næstformand for Rektorkollegiets Udvalg om Uddannelsespolitik, Danske Universiteter

Aase Lydiksen, VIA Sundhed, og Randi Brinckmann, Metropol, fremfører i Altinget den 25/11 en række grunde til, at de mener, der skal oprettes en ny slags professionsmasteruddannelse for sygeplejersker, og at de står klar med løsningen.

Lad os starte med at slå fast, at vi er enige i Lydiksen og Brinckmanns grundpræmis om, at der er behov for specialiserede sygeplejersker til fremtidens sundhedsfaglige udfordringer. Men vi mener også, at der er gode grunde til, at masteruddannelser til sygeplejersker fortsat bør udbydes af universiteterne.

Universiteterne har grebet master-bolden
Når man læser Lydriksen og Brinckmanns indlæg, fremstår det som om, at sygeplejerskers mulighed for at videreuddanne sig er begrænset til korte uddannelsesforløb i regioner og kommuner. Men universiteterne har allerede grebet master-bolden og spillet den til sygeplejersker, som har mod og lyst til at specialisere sig.

En liste fra Dansk Sygeplejeråd viser, at universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner allerede udbyder 32 forskellige masteruddannelser, som er relevante for sygeplejersker.

Hanne Leth-Andersen og Per Holten-Andersen
Formand og næstformand for Rektorkollegiets Udvalg om Uddannelsespolitik

Med andre ord eksisterer de masteruddannelser, som Lydiksen og Brinckmann efterlyser, allerede. En liste fra Dansk Sygeplejeråd viser, at universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner allerede udbyder 32 forskellige masteruddannelser, som er relevante for sygeplejersker.

Praksis giver grundlaget
Vi er enige i, at det er nødvendigt at kombinere teori og praksis for at klæde fremtidens sygeplejersker på til kommende udfordringer.

Det er en myte, at universiteterne kun uddanner teoretisk.

Faktisk er praksis altid grundlaget i netop de masteruddannelser, som universiteterne udbyder. Det er et krav for optagelse, at ansøgere har to års relevant erhvervserfaring, og hertil kommer, at størstedelen af deltagerne læser en master på deltid, mens de arbejder ved siden af.

Det sikrer, at den teoretiske viden, som de får på uddannelsen, hele tiden relateres til hverdagen ude på sygehusene. Lad os nævne Aarhus Universitets masteruddannelse i klinisk sygepleje som eksempel. Her sikres sammenhæng mellem forskning og praksis løbende i uddannelsen.

Forskning og dialog med omverdenen
Landets professionshøjskoler gør et utroligt vigtigt arbejde med at uddanne sygeplejersker med de rette praktiske kompetencer til at tage hånd om patienterne på landets sygehuse.

Men vi er ikke i tvivl om, at det giver en god arbejdsdeling, hvis universitetet fortsat er stedet, hvor vi skaber tydelige forbindelser mellem de dygtige sygeplejerskers praksis og universiteternes forskningsbaserede viden, og derved gør dem klar til fremtidens sundhedsfaglige udfordringer.

En god grund til det er den forskningsbaserede undervisning, som kendetegner universiteterne. Hertil kommer, at indholdet på universiteternes masteruddannelser er tilrettelagt i samarbejde med de relevante eksterne interessenter.

Her er dialogen med UC’ernes sygeplejeuddannelser central.

Universiteterne er klar til dialog
Vi kan ikke ud fra Lydiksen og Brinckmanns indlæg læse, hvad de konkret mener, der ikke dækkes af de 32 eksisterende udbud til sygeplejersker. Men i stedet for konkurrence og dobbeltudbud af uddannelser er vores forslag at tage fat i dialogen om, hvor professionshøjskolerne ser behovet for yderligere masteruddannelser og hvilke muligheder, der er for samarbejde på tværs af sektorer.

Lokalt har universiteterne et godt samarbejde med professionshøjskolerne, og ved at se på løsninger i fællesskab kan vi kombinere det bedste fra begge uddannelsesverdener.

Lad os med andre ord samarbejde i stedet for at oprette dobbeltudbud af uddannelser.