Om  
Mette Frederiksen
Søren Pape Poulsen
Jakob Ellemann-Jensen

De tre statsminister-kandidater mødes i første tv-duel

DR sender søndag 4. september den første tv-debat mellem de tre statsministerkandidater Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K). "Kampen om magten: Hvem skal lede Danmark?" sendes på DR1 og dr.dk fra klokken 21.00.

Redaktionen

Duellen sendes fra DR Byen i København med Kim Bildsøe Lassen som vært, oplyser DR. 

DR inviterer for første gang længe hele tre erklærede statsministerkandidater til debat, og det forklarer chefredaktør i DR Nyheder Thomas Falbe i en pressemeddelelse:

"Prisen for at varme boligen op fortsætter med at stige, det samme gør regningen i supermarkedet. Sundhedsvæsenet knager i fugerne og samtidig forværres klimakrisen med hidtil uset hastighed. De politiske udfordringer tårner sig op, og danskerne skal inden for et år igen beslutte, hvem der skal stå i spidsen for at formulere svarerne. Derfor er vi glade for, at vi for første gang kan byde op til debat mellem de tre kandidater til statsministerposten. Vi tror også på, at en debat på nuværende tidspunkt mellem de tre reelle kandidater til statsministerposten kan være med til at øge interessen for dansk politik, og dermed danskernes engagement i samfundets udvikling."

Ved de seneste valg blev der kun tv-dueller mellem to statsministerkandidater, nemlig en fra Venstre og en fra Socialdemokraterne. Men denne gang er der tale om en triel – altså en debat mellem tre kandidater.

Thomas Falbe forklarer:

"Det politiske landskab tegner mere tåget end i mange år, og det en af DR’s vigtigste opgaver at forsøge at gøre det valg, danskerne står overfor, mere klart. Der er nu tre reelle kandidater til posten som statsminister, og når vi via en debat får muligheden for at fremkalde deres politiske forskelle og potentielle ligheder for danskerne, så håber vi, det vil hjælpe til med at skabe afklaring frem mod næste folketingsvalg."
 
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Jakob Ellemann-Jensen

Vicestatsminister og forsvarsminister, partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)