Debat: Besparelser får nybagte forældre til at tvivle på sig selv

DEBAT: Mange fødesteder sender flere og flere familier hjem få timer efter fødslen. Det kræver en langt bedre forberedelse af den gravide og en større opfølgende indsats, skriver Dorthe Boe Danbjørn og Stina Kruse Skov fra Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen.

Af Dorthe Boe Danbjørg og Stina Kruse Skov
Næstformænd i hhv. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen

Hvorfor er jeg ikke en god mor, hvis mit barn får modermælkserstatning? spørger Rebekka Falsing i et indlæg i Politiken.

Her får vi indblik i, hvordan det har påvirket Rebekkas opfattelse af sig selv som mor negativt, fordi amning ikke lykkedes.

Lad os slå det fast med det samme: Hvorvidt du er en god mor har intet med amning at gøre. Det kan være svært at overbevise sig selv om, når de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen cementerer vigtigheden af amning og dens sundhedsmæssige fordele.

Men det skal ikke være for enhver pris. Ingen må betale den høje pris, det er at tvivle på sig selv som mor.

Nye forældre får ikke nødvendig støtte
Hvordan er vi endt her? Hvor kvinder betvivler deres evner som mor, når amning ikke lykkes? Hvor familier føler sig tvunget til at bruge tusindvis af kroner på at tilkøbe sig rådgivning?

Vi mener, at der er flere årsager.

En altoverskyggende faktor er mangel på ressourcer i sundhedsvæsenet, der medfører, at gravide og nye forældre ikke kan være sikre på at få den nødvendige støtte og indsats fra jordemoder og sundhedsplejerske, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

De senere år har vi set eksempler på, at gravide først mødes af en jordemoder mere end et halvt år inde i graviditeten.

Samtidig er virkeligheden, at fødsels- og forældreforberedelse på mange fødesteder er skåret ned til én eller få timers auditorieforedrag.

Her skal viden om amning formidles sammen med viden om fødsel, smertelindring og forældreskab i øvrigt.

Erfaringerne viser også, at langt fra alle kommuner tilbyder hjemmebesøg af en sundhedsplejerske til førstegangsgravide kvinder og deres partner.

Nybagte forældre skal sendes trygge hjem
Det er godt at sætte tidligt ind, men er det også godt at sende tidligt hjem?

Mange fødesteder sender flere og flere familier hjem få timer efter fødslen.

Forskning viser, at dét kun er en god idé, hvis den enkelte føler sig tryg og klar. Alligevel bliver ambulant fødsel rullet ud over landet, hvor kun medicinske parametre danner grundlag for beslutningen.

Efter lige at have gennemgået én af de mest krævende præstationer i livet, bør der være fokus på nærværet med den nyfødte og styrkelse med hvile og mad.

Vi ved, at nybagte forældre oplever det overvældende at få for mange informationer netop her.

Derfor kræver tidlig hjemsendelse, at rådgivning og samtale om blandt andet amning er foregået i god tid inden fødslen. Og at der er opfølgning i hjemmet med ammeetablering og efterfødselssamtale ved en jordemoder - og sikring af nødvendig støtte til det efterfølgende forløb ved sundhedsplejersken.

Også hvis amning ikke er muligt.

Besparelser har konsekvenser
Sikring af forældres og barns trivsel kræver, at vi ser dem - ikke forhastet, men hyppigt - og tager afsæt i den enkeltes behov.

De tilbud, der i dag gives, er forskellige på tværs af fødesteder - såvel som i den kommunale sundhedspleje.

Mange steder leves der ikke altid op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hverken jordemoderindsatsen eller sundhedsplejen.

Der er skåret gevaldigt på ressourcerne, og det har konsekvenser.

For vi ved, at hvis de ikke får den nødvendige hjælp og ender i fortvivlelse, eksempelvis over amningen, så kan det have betydning for deres opfattelse af dem selv som forældre. Præcis som i det omtalte eksempel. Og det kan også få betydning for barnet.

Sæt handling bag ordene
Hvis vi skal skabe en god og sikker start på livet, som regeringen har lagt op til i sit fødselsudspil, så kræver det en forebyggende indsats samt et tæt samarbejde mellem sundhedspersoner og sektorer, sådan som det nu også peges på i aftalen om finansloven.

Vi skal skabe større tryghed og særligt for førstegangsfødende, står der.

Det kræver tid til hver enkelt, og tid kræver ressourcer. Men der kan være en hel del at spare i længden.

Tilstrækkelig støtte vil kunne afhjælpe den tvivl og usikkerhed, som følger med et nybagt forældreskab.

Som velfærdssamfund kan vi ikke tillade os ikke at tilbyde den nødvendige hjælp, så familierne ender i ingenmandsland og skal have penge op af lommen for at få hjælp. Og vi kan slet ikke tillade, at der er mødre, som ender med at tvivle på deres evne som mor.

Derfor skal der følge handling bag ordene i den netop indgåede aftale om finanslov, så regionerne og kommunerne som minimum lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Forrige artikel Debat: Hul i loven sender udsatte patienter til uautoriserede behandlere Debat: Hul i loven sender udsatte patienter til uautoriserede behandlere Næste artikel Fysioterapeuter: Sundhedsforsikringer giver ikke hurtigere behandling Fysioterapeuter: Sundhedsforsikringer giver ikke hurtigere behandling
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.