Alkohol & Samfund til Folketinget: Hvor længe vil I stå alene med ansvaret for fulde teenagere?

Af Peter Konow
Direktør i Alkohol & Samfund

Siden 2011 har vi i Danmark haft en dobbelt aldersgrænse for køb af alkohol. Og næsten ligeså længe har eksperter, fagfolk og interesseorganisationer anbefalet, at den bliver ændret til en entydig 18-årsgrænse. Senest har også Kommunernes Landsforening og Danske Regioner meldt sig på samme bane. 

Men det er som om, at folketingspolitikerne er belagt med teflon. Derfor spurgte vi befolkningen, som politikerne er valgt til at repræsentere. I sidste uge offentliggjorde vi svarene, der viser, at 53 procent af befolkningen bakker op om, at unge fremover skal være 18 år for at købe alkohol – uanset hvor mange procenter, der står på flasken.

Men teflonen er stadig lige tyk. Folketingspolitikerne vil ikke ændre loven.

Kryptiske og uhåndterbare regler
I dag er vores aldersgrænse kryptisk og uhåndterbar. Sådan betegner Morten Grønbæk, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed, den i hvert tilfælde. Og Danmark er da også et af de meget få lande i Europa, der har valgt, at unge kun skal være 16 år for at købe drikkevarer med mindre end 16,5 procents alkohol og 18 år for at købe stærkere sager.

En lovgivning, som butikkerne har mere end svært ved at overholde, viser vores mystery shopping-undersøgelser. I 67 procent af de tankstationer, kiosker og supermarkeder, vi har besøgt det seneste års tid, myldrede vores unge mystery shoppere ud med poserne fulde af breezere, cidere og gajolshots, som butikkerne slet ikke må sælge til dem.

Når de unge køber en posefuld breezere i supermarkedet og drikker den til festen fredag aften, øger de deres risiko for ulykker, vold og usikker sex.

Peter Konow
Direktør, Alkohol & Samfund

Det er et problem, som ikke bare handler om, at loven skal overholdes. Danske unge har europarekord i druk. Når danske unge første gang drikker alkohol, er de yngre end unge fra andre europæiske lande, og de drikker oftere og mere ad gangen, viser en rapport fra ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs).

Samtidig er Danmark, ifølge WHO, et af de lande i Europa, hvor unge har lettest ved at købe alkohol. Og ifølge Statens Institut for Folkesundhed drikker 46 procent af alle gymnasieelever alkohol hver eller næsten hver weekend, og hver femte gymnasieelev drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse.

Store poster i samfundsøkonomien
Det er problematisk. Når de unge køber en posefuld breezere i supermarkedet og drikker den til festen fredag aften, øger de deres risiko for ulykker, vold og usikker sex. Og hvis de gør det hver anden fredag, lægger de grunden til alkoholafhængighed og leverskader senere i livet.

Hverken de akutte eller de langsigtede skader er små poster i det samfundsøkonomiske budget – 13 milliarder kroner årligt er ikke et greb i lommen. Og når vi samtidig ved, at en flad 18-årsgrænse for køb af al alkohol, uanset styrke, er et af de mest effektive greb til at nedsætte unges alkoholforbrug, er det svært at forstå, at danske politikere stædigt holder fast i den dobbelte aldersgrænse.

Sidste år modtog Folketinget og sundhedsministeren en appel om at ændre lovgivningen. Bag den stod Kræftens Bekæmpelse, Rådet for Sikker Trafik, WHO, Dansk Selskab for Folkesundhed, Børnerådet, Vidensråd for Forebyggelse, Lægeforeningen, Forbrugerrådet Tænk, PsykiatriFonden, SSP-Samrådet og Alkohol & Samfund. Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner anbefaler også en 18-års-grænse i deres seneste forebyggelsespolitiske udspil.

Larmende tavshed og kovendinger
Christiansborg-politikernes svar har hidtil været en kombination af larmende tavshed nu afløst af alternative løsninger, som ligner kovendinger i forhold til den gængse politiske linje. Fra højre side mener de Konservative, at dialog, tillid og partnerskaber med detailhandelen er vejen frem. Det kan undre, at dette budskab kommer fra et parti, der ellers ikke er bange for at straffe lovovertrædere i andre sammenhænge.

Lov er lov, og lov skal holdes – undtagen hvis man er købmand, synes at være konservatives og resten af regeringens holdning.  

Fra venstre side foreslår både socialdemokraterne og Enhedslisten bedre kontrol og strengere straffe for butikkerne. Men den aldersgrænse, der for alvor ville være en håndsrækning til socialt udsatte unge, vil de ikke ændre på.  Og Dansk Folkeparti mener, at de unge bør opleve mere tillid fra samfundets side.

Overraskende udmeldinger i forhold til de normale reaktioner fra de tre politiske grupperinger. Og stik imod ønskerne fra deres kollegaer i landets kommunalbestyrelser og regionsråd.

Drinks, debat og nye løsninger
Vi mener, at alle de tiltag, politikerne foreslår, er vigtige og relevante. Men de vil alle blive understøttet af en 18-årsgrænse, der både vil gøre det enklere for kasseekspedienterne, hjælpe forældre til at sætte sammenhængende rammer for deres børn, og som fremfor alt sikrer, at den kommende generation starter på alkohol senere og får lidt færre alkoholskader?

Så hvad kan vi gøre for at få politikerne til at lytte? På den korte bane har vi inviteret en håndfuld af dem til drinks og debat om, hvordan vi finder løsninger på problemerne med at håndhæve aldersgrænserne. Drinks, tænker du. Ja – og vi blander dem af al den sprut, vores unge mystery shoppere har købt det seneste år.

På den lange bane har vi tænkt os at fortsætte med at samle eksperter, kommunal- og regionalpolitikere for at få Folketinget og sundhedsministeren i tale, så dansk lovgivning bidrager til at forebygge alkoholskader.