S-politikere: Derfor skal Headspace på finansloven

Af Tobias Bøgeskov Eriksen (S) og Søren Valgreen Knudsen (S)
Hhv. byrådsmedlem i Aalborg Kommune og folketingskandidat i Nordjylland

Alt for mange børn og unge har et dårligt mentalt helbred. De er mere stressede, de mistrives i folkeskolen, og de har dårligere selvværd. 

Det står så skidt til, at hver fjerde unge kvinde selv angiver, at de har et dårligt mentalt helbred, mens tallet i 2010 lå på 16 procent. 

Det er dokumenteret, at psykisk mistrivsel i ungdomsårene kan være et forvarsel på en psykisk sygdom senere i livet. Den markante stigning i dårligt mentalt helbred kan derfor forklare noget af den stigning i antallet af unge med psykiske sygdomme, som vi har set i samme periode. 

For eksempel er andelen af 19-årige piger, som har haft en psykisk lidelse, mere end fordoblet fra 16 procent i 2009 til 36 procent i 2017.

Der er således nogle dynamikker i vores samfund, som gør, at børn og unge i stigende grad mistrives og bliver syge. Dem skal vi have identificeret og handlet på. Men samtidig skal vi sikre, at vi har gode indsatser, som kan hjælpe de unge i tide, hvis de oplever mistrivsel.

Som socialdemokrater er vi af den opfattelse, at nogle af de store prioriteringer i denne regeringsperiode er at sikre børn bedre vilkår og at sikre en langsigtet indsats for bedre mentalt helbred og psykiatrien.

Tobias Bøgeskov Eriksen (S) og Søren Valgreen Knudsen (S)
Hhv. byrådsmedlem i Aalborg Kommune og folketingskandidat i Nordjylland

Et af de tilbud, der virkelig løfter den opgave, er Headspace. 

Et oplagt sted at investere
Headspace er et gratis og uforpligtende tilbud, hvor børn og unge kan få nogen at tale med og dele de tanker, som det er svært at dele med andre. Intet er for stort eller småt, og det er de unge, som bestemmer, hvad der skal tales om. 

Mere end 4.000 unge benyttede sig af Headspace i 2019, og det er vurderet, at et Headspace-center bidrager til et nettobesparelsespotentiale mellem 200.000 og 1,6 millioner kroner årligt.

Det vil sige, hvis vi tager den laveste nettobesparelse på 200.000 og ganger med de 23 eksisterende Headspace-centre, giver det en økonomisk gevinst på minimum 4,6 millioner kroner for samfundet. Potentielt er der tale om en besparelse på næsten 40 millioner kroner.

Headspace er derfor på alle måder et samfundsvigtigt tilbud, der hjælper rigtig mange unge, og som i det lange løb sparer samfundet for mange af de omkostninger til understøttelse, behandlingspsykiatri med videre, som er omkostningerne ved mistrivsel og psykisk sygdom.

Alligevel står Headspace over for en krise. Der er nemlig ikke lagt op til at prioritere videreføringen af bevillingen til Headspace på dette års finanslov.

Det er for os meget svært at forstå denne prioritering. Som socialdemokrater er vi af den opfattelse, at nogle af de store prioriteringer i denne regeringsperiode er at sikre børn bedre vilkår og at sikre en langsigtet indsats for bedre mentalt helbred og psykiatrien. 

Her er organisationer som Headspace en helt central spiller, som er veletableret, og som viser resultater. Det burde være et åbenlyst sted at investere i fremtiden.