Hjerteforeningen: Vi skal gøre en helhjertet indsats for en røgfri generation

Af Kim Høgh og Morten Grønbæk
Administrerende direktør i Hjerteforeningen og direktør for Statens Institut for Folkesundhed

En undersøgelse udarbejdet af Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed viser, at rygning er langt den vigtigste risikofaktor for sygelighed og dødelighed blandt danskere.

Derfor er der brug for en helhjertet indsats, der sikrer, at færre begynder at ryge, og at flere kvitter tobakken.

Det har længe været velkendt, at rygning har stor indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år mister 13.600 danskere livet på grund af rygning. Mange af disse dør som følge af hjerte-kar-sygdom, og rygning kan tilskrives omkring 23 procent af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdomme.

Til trods for de skadelige konsekvenser af rygning ryger 22 procent af danskerne. Over halvdelen af dem, der ryger dagligt, ønsker dog at kvitte tobakken.

De fleste rygere startede i løbet af teenageårene, og hele 80 procent røg den første af mange cigaretter allerede inden de fyldte 18 år. Derfor er der stærkt behov for en aktiv og helhjertet indsats, hvis vi skal nå regeringens mål om en røgfri generation i 2030.

Det kræver forebyggelse på tværs af sektorer, og der kræves en aktiv og helhjertet indsats, hvis vi skal nå i mål og sikre den første røgfrie generation i 2030.

Kim Høgh og Morten Grønbæk
Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed

De mangeartede og alvorlige konsekvenser af rygning samt rygerens eget ønske om at stoppe efterlader ingen undskyldninger for ikke at handle og få skabt de rammer, der kan understøtte et røgfrit liv.

Det kan være vanskeligt at forudsige og overskue sundhedskonsekvenserne af rygning allerede inden, man er myndig.

Røgfri generation 2030 kræver strukturelle ændringer
Målet om en røgfri generation i 2030 er ambitiøst og kræver strukturelle ændringer. Vi skal sikre rammer, der gør det sunde valg lettere, hvis færre skal gribe ud efter tobakken, og flere skal kvitte den.

Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed efterlyser derfor en helhjertet indsats på tobaksområdet, hvis fremtidens sygdomsbyrde ikke skal have rygning blandt de primære årsagskilder.

En helhjertet indsats kræver ikke blot et enkelt tiltag; fokus skal i stedet lægges på flere og forskelligartede områder for at realisere forebyggelsespotentialet maksimalt.

Sæt priserne op, standardisér pakkerne, og fjern synlig tobak fra hylderne
Både eksperter og rygere selv peger på, at tilgængelighed er afgørende for, om unge begynder at ryge.

Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed peger derfor på tre helt centrale indsatser.

Før det første anbefaler vi at øge prisen på tobak, således at en pakke skal koste mindst 75 kroner. Vi ved fra blandt andet erfaringer i Norge, at en markant prisstigning, der indføres på én gang, nedsætter antallet af unge rygere.

Herudover bør tobakspakkernes emballage standardiseres ved indførsel af ’plain packaging’, der minimerer logo og farver og fremhæver advarsler om sundhedsrisici.

Endelig skal pakkerne ikke fungere som reklamestandere, men væk fra hylderne med fristelser ved kassen i kiosker, på tankstationer og i dagligvarebutikkerne.

Gør skoler og arbejdspladser røgfrie
Det er ikke blot de attraktive butikshylder, der skal være røgfrie. Danskerne bruger store dele af deres vågne timer på skoler eller arbejdspladser, og der ligger derfor et stort forebyggelsespotentiale her.

Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed støtter derfor KL’s nye udspil, der anbefaler, at uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser skal være røgfrie.

Landets gymnasier har allerede kvittet røgen, og det er uforståeligt, hvorfor erhvervsskolerne endnu ikke har fulgt trop.

Andelen af rygere blandt eleverne taler sit tydelige sprog: 37 procent af erhvervsskoleeleverne ryger dagligt, hvor det tilsvarende er 12 procent af gymnasieeleverne. Årsagen til den store forskel skal vi kende mere til og sætte ind med en samlet forebyggende sundhedsindsats.

Ingen rygning i arbejdstiden
Indsatsen bør dog ikke begrænses til de unge. Derfor anbefaler Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed også røgfri arbejdstid på landets arbejdspladser.

Røgfri arbejdstid indebærer, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden, og tiltaget er allerede indført i 21 uddannelsesinstitutioner, og røgfri arbejdstid er med til at sikre, at rygning bliver mindre synligt.

Samtidig skånes flere for passiv rygning, hvilket også er en risikofaktor for blandt andet hjerte-kar-sygdomme.

Årligt dør cirka 900 danskere som følge af udsættelse for tobaksforurenet luft, og således kan en reducering af antallet af rygere sikre bedre sundhed for både rygere og ikkerygere.

Der er således flere områder og tiltag, der kan iværksættes i indsatsen mod rygning. Det kræver forebyggelse på tværs af sektorer, og der kræves en aktiv og helhjertet indsats, hvis vi skal nå i mål og sikre den første røgfrie generation i 2030.

7. februar 2018 lancerer Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab rapporten "En helhjertet indsats" på en konference på Christiansborg.

Rapporten er en kortlægning af hele hjerteområdet fra forebyggelse til palliation og rummer en række anbefalinger til optimering og nytænkning af indsatserne på hjerteområdet.