Derfor spiller svenske myndigheder en større rolle end de danske i jagten på en coronapolitik 

SAMMENLIGNING: Den svenske regering følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, når den tager nye skridt i coronapolitikken. I Danmark tager politikerne i højere grad selv teten. Det er resultatet af en udvikling, som Anders Fogh Rasmussen (V) satte gang i, lyder en vurdering. 

Af Johan Manell, journalist, Altinget Sverige 
Bragt på Altinget Sverige 18. marts 2020  
 
Coronakrisen har sat skel mellem Danmark og Sverige. Ikke kun, fordi der er indført grænsekontrol på Øresundsbroen, men også fordi krisen har udstillet nogle tilsyneladende fundamentale forskelle på dansk og svensk politik. Og på, hvilken rolle embedsværket spiller i de to lande. 

Den svenske forvaltningsmodel adskiller sig sammen med den finske fra stort set alle andre lande i verden. De svenske myndigheder har en stærk position, særligt fordi de enkelte ministre ifølge grundloven ikke må blande sig i enkeltsager. 

”Da regeringskanseliet (det svenske statsministerium, red.) og ministerierne blev etableret under Axel Oxenstierna i 1600-tallet, fandtes der allerede en stærk embedsmandstankegang. Embedsmanden skulle være uafhængig; mange var adelsmænd, og man ville ikke være underlagt kongehuset, og det har holdt ved lige siden,” siger Li Bennich-Björkman, professor i statskundskab ved Uppsala Universitet, til Altinget. 

Myndighederne går forrest 
I den svenske regerings politiske beslutninger under coronavirussen er det tydeligt, at regeringen lytter meget nøje til eksperternes råd, inden den træffer beslutninger. Det er ifølge Li Bennich-Björkman helt naturligt: 

”Folkesundhedsmyndigheden er jo den myndighed, der ligger inde med ekspertisen. Regeringen og de enkelte ministre er jo ikke eksperter i de enkelte fagspørgsmål, og derfor sætter man sin lid til myndighederne og til statsministeriet,” siger hun. 

Mikael Odenberg har erfaring fra begge sider. Han har været forsvarsminister for det liberal-konservative parti Moderaterne og siden direktør for det statsejede svenske elselskab, Svenska Kraftnät. Han mener ikke, at den svenske forvaltningsmodel forhindrer regeringen i at lede.  

”Det er ikke sådan, at ministrene er magtesløse i forhold til myndighederne. Ministeren har alle muligheder i verden for at fortælle myndighederne, hvordan det skal gøres. Derimod kan en enkelt minister ikke blande sig i en myndighedsudøvelse,” siger han til Altinget.  

”Regeringen er ikke en brevkasse” 
Odenberg rejser derimod kritik af den svenske regerings coronahåndtering, i forhold til hvordan de forskellige ministre har udtalt sig. 

”Når de har fået spørgsmål, har de gjort, som om ’vi gør alt, hvad ekspertmyndighederne siger’. Men regeringen er jo ikke en skide brevkasse, som bare formidler råd fra myndighederne. Det er klart, at man er nødt til at foretage en politisk vurdering,” siger han.

Lukkede grænser 
I Sverige følger regeringen Folkesundhedsmyndigheden, den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen. I Danmark er situationen en anden. Der traf den danske regering for nylig beslutningen om at lukke landets grænser, selvom det ikke var blandt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Beslutningen blev blandt andet kritiseret af Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell.  

”Historisk har det vist sig at være fuldstændig meningsløst at gøre,” sagde den svenske epidemiolog til den svenske avis Aftonbladet. 

Alligevel valgte den svenske regering tirsdag aften efter et møde med EU’s stats- og regeringschefer at lukke den svenske grænse. Men med den forskel, at den svenske grænselukning kun gælder for personer, som kommer fra lande udenfor EU, EØS og Schweiz, mens Danmark med en historisk beslutning også har lukket midlertidigt for svenske statsborgere. 

Politikerne vinder terræn 
At regeringen går imod eksperterne, er ikke usædvanligt i Danmark.  

”I Danmark har det været en udvikling de seneste 20 år, siden Anders Fogh Rasmussen var statsminister, at politikerne har taget magten tilbage fra eksperterne,” siger Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen.  

”Allerede i sin første nytårstale i 2002 varslede Anders Fogh et opgør med ’ekspertvældet’: ’Vi har ikke brug for eksperter og smagsdommere til at bestemme på vores vegne’, sagde han.” 

”Det var virkelig et skifte i dansk politik, da politiske hensyn kom til at veje tungere end teknokratiske eksperthensyn,” siger Jakob Nielsen. 

Populismens indtog 
Forklaringen på partiernes kursomlægning kan delvis føres tilbage til Dansk Folkeparti.  

”Det var et forsøg fra mainstreampartierne på at modvirke de populistiske partiers fremmarch. Midterpartierne har med tiden indset, at hvis de ikke tager folks bekymringer alvorligt, så vil Dansk Folkeparti og andre udradere dem,” siger Jakob Nielsen. 

At politikerne i Danmark nogle gange går længere, end eksperterne anbefaler, er tydeligt i statsminister Mette Frederiksens coronahåndtering. 

”Mette Frederiksen tager det politiske ansvar på sig, for det er hende, der i sidste ende står til ansvar om seks måneder, hvis det er gået galt. Så hun påtager sig at sige ’vi går all in’,” siger Jakob Nielsen. 

Ingen stor forskel 
Men selvom der på papiret ser ud til at være et modsætningsforhold mellem landene, så toner Mikael Odenberg forskellene ned. 

”Forskellen er mere visuel end reel. Det er ikke myndighederne, der fortæller regeringen i Sverige, hvad den skal gøre. På det seneste har Stefan Löfven (Sveriges statsminister, red.) måske lyttet mere til de svenske myndigheder, end Mette Frederiksen har lyttet til de danske.”    

Den svenske forvaltningsmodel gør det heller ikke umuligt for regeringen at gribe til handling og tilmed udvide gældende love og regler. 

”En regering må frem for alt tænke på de politiske omkostninger inden de lovmæssige omkostninger. Så kan man naturligvis sige, at man kan indføre vide beføjelser, som man vurderer som effektive, fordi det er en nødsituation. Men så risikerer man også at betale en politisk pris for det,” siger Li Bennich-Björkman. 

Lederskab har betydning 
Hvilken forvaltningsmodel man læner sig opad, er heller ikke så vigtigt i sidste ende, mener Mikael Odenberg. 

”Det er svært at sige, hvilken model der er den rette. Sandheden er nok, at hvis man i ledelsen rammer ved siden af, så er det ligegyldigt, hvordan organisationen ser ud.” 

Oversat fra svensk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Forrige artikel Overblik: Private fonde giver lynbevillinger til forskning i coronavirus Overblik: Private fonde giver lynbevillinger til forskning i coronavirus Næste artikel Heunicke mister presserådgiver Heunicke mister presserådgiver
Læger har planer om kæmpe fusion

Læger har planer om kæmpe fusion

LÆGER: Yngre Læger og Overlægeforeningen arbejder på en fusion. En sammenlægning kan få stor betydning for magtfordelingen mellem Lægeforeningens undergrupperinger, men begge foreningers formænd understreger, at der fortsat er brug for en stærk lægeforening.