Bliv abonnent
Annonce

Det Frie Forskningsråd gør ny kræftforskning mulig

19. april 2016 kl. 14.07

Julie Bonne Køhler forlader sit midlertidige job som gymnasielærer på Greve Gymnasium til fordel for at genoptage et forskningsprojekt. Hun er blevet tildelt en forskerstilling på Lunds Universitet.

Med en bevilling på 1,6 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd skal hun fortsætte sit arbejde med at forstå proteinet ubiquitins betydning i både raske og syge celler. 

Forskningen har målet at finde ny viden, der kan bruges både i diagnostisering og behandling af forskellige former for brystkræft. Det ultimative mål er at komme så langt i forståelsen, at der kan udvikles nye behandlingsformer, der kan sikre, at kræftceller – der ellers er blevet resistente over for kemo – kan blive modtagelige for kemoterapi igen.

Julie Bonne Køhler har en ph.d. fra Biologisk Institut, Københavns Universitet. Postdoc’en, der begynder 1. maj, skal udføres på universitet i Lund som del af et nyt tværfagligt kræftforskningscenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026