Debat

DF: 25 millioner kroner skal sikre behandlingstilbud mod tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning topper listen over de mest udbredte spiseforstyrrelser blandt danskerne, men behandlingstilbuddet er ikke en del af regeringens finanslovsudspil. Dansk Folkeparti vil forbedre behandlingen og behandle flere ved at hæve finansieringen til 25 millioner, skriver Liselott Blixt (DF).

Dansk Folkeparti vil hæve finanseringen til behandlingstilbud for tvangsoverspisning fra 17,3 til 25 millioner kroner, skriver sundhedsordfører Liselott Blixt.<br>
Dansk Folkeparti vil hæve finanseringen til behandlingstilbud for tvangsoverspisning fra 17,3 til 25 millioner kroner, skriver sundhedsordfører Liselott Blixt.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Liselott Blixt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal åbenbart ikke længere tilbyde hjælp til de tusindvis af danskere, der lider af tvangsoverspisning. Sådan bør det være, hvis det står til regeringen.

For mens tvangsoverspisning topper listen over de mest udbredte spiseforstyrrelser blandt danskerne, så indgår sygdommen og dertil behandlingstilbud ikke længere som en del af regeringens finanslovsudspil.

Det er fuldkommen vanvittigt og meningsløst, især når tiltagene har en effekt og hjælper de mange mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Tvangsoverspisning topper listen over de mest udbredte spiseforstyrrelser blandt danskerne

Liselott Blixt
Sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 40 til 50.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Det er ifølge Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade flere end der lider af anoreksi og bulimi tilsammen.

Vi står altså med en stor gruppe mennesker, som vi efterlader i ingenmandsland, når behandlingstilbuddet udløber ved årets udgang.

Det må og skal der ganske enkelt findes en løsning på.

Tvangsoverspisning skal anerkendes som en reel sygdom

Man fjerner jo heller ikke behandlingstilbuddet for folk, der lider af anoreksi eller psykologhjælp til depression eller stress.

Det ville være det rene vanvid i et velfærdssamfund som vores, men fordi tvangsoverspisning for mange ikke anerkendes som en reel sygdom, bliver disse mennesker ofte bedt om ”bare at tage sig sammen.”

Det er en nedværdigende og dybt ydmygende tilgang at have til syge mennesker. Derfor bør tvangsoverspisning også sidestilles med de andre, mere velkendte spiseforstyrrelser. Og det gælder i særdeleshed også i forhold til behandlingstilbud.

Tvangsoverspisning skal sidestilles med de andre, mere velkendte spiseforstyrrelser. Og det gælder i særdeleshed også i forhold til behandlingstilbud

Liselott Blixt
Sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

Der er i øjeblikket årelange ventelister på at kunne komme i behandling for tvangsoverspisning. Samtidig viser en evaluering fra Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade, at 85 procent af de behandlede efterfølgende er stoppet med at tvangsoverspise.

Vi skal behandle flere og behandle bedre

Behandlingerne er altså været effektive, og de virker. 

Behandlingstilbuddet har i 2021 været finansieret med 17,3 millioner kroner via Dansk Folkepartis sundhedspulje på Finansloven. 
Det beløb ønsker vi at hæve til 25 millioner kroner for 2022.

Dansk Folkeparti vil nemlig ikke blot opretholde behandlingstilbuddet til vores syge. Vi vil også forbedre det og behandle flere.

Så kære regering: I skal være jeres ansvar voksent og lytte til Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade og Dansk Folkeparti, så vi kan hjælpe alle de danskere, der har behov for hjælp og behandling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

0:000:00