DIF og DGI: Vi overser idrættens potentiale på sundhedsområdet

Debatten om det udfordrede sundhedsvæsen kørte i højeste gear under valgkampen.

Helt forståeligt, for det er i den grad relevant at diskutere, hvordan systemet og forholdene for de ansatte kan optimeres, hvordan ventelisterne kan nedbringes, og hvordan pengene bruges bedst.

Men når forebyggelse er så vigtig en del af løsningen på sundhedsområdet, så undrer det os, at det aktive liv ikke var genstand for et større fokus hos politikere og medier op til folketingsvalget i sidste måned.

Idrættens store gevinster

Det er ærgerligt, når vi ved, at fysisk inaktivitet kan føre til kroniske og livsstilsbaserede sygdomme og er en af de største dræbere i vores samfund.

Hvis vi vil nedbringe antallet af patienter med diabetes, hjertekarsygdomme, tyktarmskræft, depression og mange andre diagnoser, er det særdeles veldokumenteret, at idræt og motion er en vigtig del af løsningen.

Vi ved fra undersøgelser, at den organiserede idræt sparer samfundet for et milliardbeløb alene i forbindelse med fire specifikke sygdomme.

Hans Natorp og Charlotte Bach
Hhv. formand, DIF og formand, DGI

Samtidig peger flere undersøgelser på, at der er en klar positiv sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og mental trivsel.    

At idræt og gode motionsfællesskaber kan bidrage positivt til borgernes fysiske, sociale og mentale sundhed, er én ting.

Men de sundhedsfremmende aktiviteter er samtidig godt for samfundsøkonomien, for vi kommer længere for pengene ved at forebygge frem for at behandle, når skaden er sket.

For eksempel ved vi fra tidligere undersøgelser, at den organiserede idræt sparer samfundet for et milliardbeløb alene i forbindelse med fire specifikke sygdomme: type-2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom, brystkræft og tyktarmskræft.

En tværgående indsats

Derfor kommer politikerne ikke udenom at understøtte indsatser, der kan motivere endnu flere borgere til at bevæge sig. En effektiv forebyggelsesindsats kan og skal dog ikke ske i sundhedsvæsenet alene.

Der skal også trækkes på de stærke lokale idrætsforeninger i civilsamfundet, og vi har allerede gode erfaringer med, hvordan man samarbejder med succes ude i landets kommuner.

I ’Bevæg dig for livet’-samarbejdet mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI, Nordea-fonden og TrygFonden arbejder vi tæt sammen med 25 såkaldte visionskommuner, der har forpligtet sig til at arbejde på tværs af forvaltninger for at få flere aktive borgere.

Vi vil opfordre en ny regering til at inddrage idrætsforeningernes store potentiale på sundhedsområdet.

Hans Natorp og Charlotte Bach
Hhv. formand, DIF og formand, DGI

Og samtidig er der et tæt samarbejde mellem kommunerne, andre aktører og civilsamfundet.

Konkret har ’Bevæg dig for livet’ nytænkt en række idræts- og motionsaktiviteter, der sænker barriererne for deltagelse, så alle kan være med.

Tilbud, der er implementeret i foreninger over hele landet, og i visionskommunerne er der flere andre konkrete indsatser i gang.

For eksempel brobygning mellem foreningslivet og langtidsledige, aktive fællesskaber for ensomme unge på videregående uddannelser, særlige motionstilbud for ældre og meget mere.

Et godt samarbejde mellem idrætsforeninger, organisationer, kommuner og staten om tværgående indsatser er uden tvivl en af de vigtigste nøgler til at øge danskernes generelle sundhed og forebygge sygdom.

Og samtidig kan idræts- og motionsindsatserne give besparelser på den sundhedsøkonomiske bundlinje.

Derfor vil vi opfordre en ny regering til at inddrage idrætsforeningernes store potentiale på sundhedsområdet og sikre gode vilkår for konkrete indsatser i den kommende regeringsperiode.