Direktør: Brugerinvolvering kræver mere end gode viljer på chefgangen

Af Allan Flyvbjerg
Direktør og klinisk professor, Steno Diabetes Center Copenhagen

Mange kan huske historien om daværende overlæge og medicinaldirektør Palle Juul-Jensen, der endte med at få brug for sygehusvæsenet, fordi han fik kræft – og efterfølgende skrev en bog med en lammende kritik mod det sundhedsvæsen, han selv havde været en del af i årtier.

Og han er ikke den eneste sundhedsfaglige, der har fået et nyt perspektiv efter at have prøvet skiftet fra kittel til hospitalsskjorte.

Det er blandt andet derfor, at brugerne skal inddrages, for det er en illusion at tro, at man kan skabe et sundhedsvæsen på borgernes præmisser, hvis man ikke giver borgerne en stemme.   

Brugerinddragelse bliver ved skåltaler
Overlægen er for længst steget ned af piedestalen, og der er næppe nogen ansatte i det danske sundhedsvæsen, der ikke går ind for brugerinddragelse.

Men det bliver stadig ofte ved skåltalerne og de gode intentioner samt til velmenende spørgeskemaundersøgelser.

Undersøgelser viser, at behandlingen har bedre effekt, og brugertilfredsheden er større, når personen med sygdom involveres og får ejerskab til forløbet fra diagnosticering til behandling og rehabilitering.

Allan Flyvbjerg
Direktør og klinisk professor, Steno Diabetes Center Copenhagen

Når emnet brugerinvolvering bringes på banen blandt lederne af det danske sundhedsvæsen og sundhedsprofessionelle, er interessen varierende, men mest vigende.

Det opfattes lidt som noget, man kan sætte udviklingsafdelingen til, mens de ”rigtige” sundhedsfaglige har fokus på at behandle og helbrede.

Var de samme sundhedsprofessionelle i en situation, hvor de selv havde brug for sundhedsvæsenets ydelser, og stillede man dem der spørgsmål som: ’Hvordan vil du gerne selv behandles?” eller ’Vil du lyttes til og inddrages i din egen behandling?’, ville man få deres fulde opmærksomhed.

Et møde mellem to eksperter
En borgers møde med sundhedsvæsenet handler nemlig i høj grad om at blive mødt med respekt og lydhørhed.

Mødet mellem den sundhedsprofessionelle og personen med sygdom er i virkeligheden et møde mellem to eksperter. Den ene i diagnostik og behandling, den anden i sin sygdom, sit liv, sine ressourcer og prioriteringer.

Alligevel er der sjældent tale om et ligeværdigt møde mellem to parter, selv om begge arbejder på at løse det samme problem. For som syg er man per definition sårbar og i en vis grad underlagt andres autoritet.

Det betyder, at man ikke er i stand til at byde ind med sin egen ekspertviden.

Det betyder, at vigtig viden ofte går tabt. Undersøgelser viser, at behandlingen har bedre effekt, og brugertilfredsheden er større, når personen med sygdom involveres og får ejerskab til forløbet fra diagnosticering til behandling og rehabilitering.

Naturligvis på forsvarlig vis, så brugeren aldrig oplever at få ansvaret for beslutninger, som hun eller han ikke er i stand til at træffe.

Men det er ikke alene brugerens hånd i hanke med behandlingsforløbet, som gavner. Det har også behandlingsmæssig relevans, at lægen inddrager brugerens historie, familie og hverdag. En større indsigt i brugeren og det levede liv kan lige præcis være sammenhængen, som kendetegner en god behandling.

Der skal bare mere end gode viljer på chefgangen til at få brugerinvolvering til at være en integreret og naturlig del af en travl hverdag.

Overvældende interesse fra borgerne
Det udfordrer vanetænkningen i sundhedsvæsenet, når brugeren går fra at være objekt for de sundhedsprofessionelles indsats til at være en aktiv ressource og medspiller, der har en ligeværdig rolle i tilrettelæggelse af behandlingsforløb.

På Steno Diabetes Center Copenhagen tog vi i 2017 hul på et ambitiøst treårigt program om brugerinvolvering, som skal trække brugerne med diabetes tættere på alle hospitalets kerneydelser.

Vi har lavet grupper med brugere, der på en lang række områder giver input til hospitalets aktiviteter. Der er brugerrepræsentanter i ansættelsesudvalg, og til december indtræder de første brugere i hospitalets bestyrelse.

Interessen fra brugernes side er overvældende, og vi bliver mødt af velforberedte, konstruktive og kritiske brugere.

Det stiller krav til os som organisation, for brugerinvolvering kræver forandring gennem ledelse og systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne.

Det er altafgørende, at vi lytter og giver plads til det hele menneske i behandlingsforløbet. Ad den vej får vi afdækket mulige blinde vinkler på det, som er hele meningen med vores gerning. At give personer med diabetes et godt liv trods en alvorlig, livslang sygdom.