Bliv abonnent
Annonce
Om  
Arne Cyron

Direktør for Nykøbing F. Sygehus stopper

28. april 2017 kl. 15.25

66-årige Arne Cyron har været sygehusdirektør for Nykøbing Falster siden 2012. Nu fratræder han stillingen for at vende tilbage til den nære patientbehandling, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. 

Indtil stillingen som sygehusdirektør er besat, varetages sygehusledelsen på Nykøbing F. Sygehus fra 1. september 2017 af de nuværende vicedirektører Ricco Norman Dyhr og Inge Paamejer.

Om fratrædelsen siger Arne Cyron til Region Sjælland:

"Det har hele tiden været min plan at afslutte min karriere som læge tættere på patienterne. Jeg har været særdeles glad for at være en del af det engagerede og kompetente team på Nykøbing F. Sygehus, som er et sygehus med rigtig mange kvaliteter. Det har været vigtigt for mig at samle alle de parter, der er på og omkring sygehuset, for at styrke sundhedstilbud og sundhedsindsatsen i området."

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026