
Hendes Majestæt Dronning Margrethe overrakte mandag formiddag på Fredensborg Slot Dronning Ingrids Forskerpris og et legat på 250.000 kroner fra Gigtforeningen til fysioterapeut og professor Inger Mechlenburg.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelse.
Hun modtager prisen for sin videnskabelige indsats for at fremme forebyggelse og behandling af gigt.
"Hun har vist, at træning kan være et ligeværdigt alternativ til operation for nogle – og at selv, når en operation er nødvendig, kan træning give styrke, bedre funktion og højere livskvalitet. Det kan lyde enkelt, men Inger Mechlenburg har givet patienterne en stemme," siger formand for Gigtforeningens Forskningsråd, Lene Dreyer.
"Jeg er dybt beæret over denne fornemme pris," siger prismodtageren, Inger Mechlenburg.
Inger Mechlenburg er uddannet fysioterapeut i Holsterbro og fik i 2016 sin doktorgrad og blev året efter professor på Aarhus Universitet. Hendes forskning fokuserer på hofte- og skulderlidelser samt træning som behandlingsform for personer med muskelskeletlidelser.
"Inger Mechlenburgs forskning giver patienterne valgmuligheder i deres behandlingsforløb og gør dem til aktive og handlekraftigere deltagere i behandlingen," lyder det fra formanden for Gigtforeningens Forskningsråd.
Dronning Ingrids Forskerpris blev indstiftet af Gigtforeningen i 1978, da Dronning Ingrid havde været protektor for Gigtforeningen i 25 år. Med prisen følger et forskningslegat på 250.000 kr. til støtte for den fortsatte forskning og projekter, der kan udvikle og udbrede patientcentrerede behandlingsmuligheder.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Kommende praktiserende læge: Her er mine tre ønsker til ny honorarstruktur
- Patientforeninger og LVS til ny regering: Vi skal have en forebyggelsesreform




















