DSR: Indfør en national kvalitetsstandard for ældrepleje

DEBAT: En national standard for kvaliteten af ældreplejen, mere arbejde i mindre teams, flere sosu-assistenter og bedre ledelse er oplagte tiltag til at løfte ældreområdet, skriver Grete Christensen og Inge Jekes fra Dansk Sygeplejeråd som reaktion på Ældretopmødet. 

Af Grete Christensen og og Inge Jekes
Henholdsvis formand for Dansk Sygeplejeråd og formand for Fagligt Selskab for sygeplejersker i kommunerne

Det er svært at forestille sig, at der kunne komme noget som helst godt ud af TV2’s afsløringer i sommer af det omsorgssvigt, plejehjemsbeboerne Else og Niels oplevede.

Ikke desto mindre kan man håbe, at den politiske og mediemæssige opmærksomhed, som det ældrepolitiske topmøde fik i sidste uge som en direkte følge af tv-dokumentaren ”Plejehjem bag facaden”, kan skabe det momentum for nytænkning, vi har så hårdt brug for i omsorgsarbejdet i ældreplejen.

Tankegangen skal vendes
Hjemmesygeplejersker og ledere og sygeplejersker på plejehjemmene samarbejder hver dag med sosu-assistenter og -hjælpere.

For ældre med behov for pleje er i dag ofte syge, og derfor har de både brug for kompetent sundhedsfaglig pleje og behandling og for omsorg.

I Dansk Sygeplejeråd støtter vi princippet om, at indsatsen skal centreres omkring borgeren og tage udgangspunkt i borgerens ønsker og behov – alt andet er jo egentlig hovedløst.

Vi skal følge en helhedsorienteret tilgang og væk fra ydelsestækningen.

Det kan undre, hvorfor det er nødvendigt i kommunerne at visitere til ydelser såsom mundpleje, toiletbesøg, når man ikke gør det på hospitalerne? Prisen for arbejdet må kunne regnes ud på andre måder.

Det betyder, at lige nu anerkendes medarbejderne for at nå opgaverne, ikke for kvaliteten af det arbejde, der udføres. Den tankegang skal vi lave om på.

Vi skal arbejde i mindre teams
Derfor giver ideen om at arbejde i mindre teams, som blev omtalt på ældretopmødet, god mening.

I mindre teams er der bedre mulighed for, at sygeplejersker kan sparre med sosu’er og sikre en bedre kvalitet i udførelsen af det daglige omsorgsarbejde, så vi i fællesskab får hævet kvaliteten af omsorgen for ældre medborgere.

Der er også bedre chancer for, at borgeren bedre kan huske og genkende en mindre kreds af medarbejdere, og det skaber tryghed for borgeren og dennes pårørende.

Endelig kan vi med mindre teams styrke den faglige ledelse, fordi ledelsspændet bliver mindre, og ledelse kan tilføre et lærende perspektiv.

Vi deler også bekymringen om udfordringerne med at rekruttere nye medarbejdere til ældreplejen. Vi har brug for flere sosu-assistenter og -hjælpere, og det er et reelt problem for kvaliteten, når alt for mange medarbejdere er ufaglærte og løst tilknyttede.

For omsorgsarbejde er også en hjertesag. Man skal ville det her arbejde.

Nationale standarder for kvaliteten
Et emne, som ikke har fyldt meget, men som vi gerne vil opfordre til, er, at vi sætter et arbejde i gang for at definere nationale kvalitetsstandarder for omsorgsarbejdet i ældreplejen.

Med nationale standarder, der er baseret på evidens om, hvad der har en reel effekt, kan vi give den enkelte, de mindre teams og lederne i den kommunale ældrepleje ensartede pejlepunkter, de kan navigere efter i det daglige arbejde for trivsel og livskvalitet for ældre med pleje- og omsorgsbehov.

Vi har brug for et fagligt løft i ældreplejen. Det skal være fagligheden, der er styrende for hvilke medarbejdere, der varetager pleje og behandling hos borgerne, og ikke geografien. Derfor er det også vigtigt, at der er mindst en sygeplejerske på et plejecenter.

En national kvalitetsstandard giver desuden pårørende en mulighed for at kunne følge med og råbe vagt i gevær, hvis kvaliteten ikke lever op til gældende standarder. Og derved giver vi både pårørende, borgere og medarbejdere i ældresektoren en fælles standard og en fælles forventning til den omsorg, der gives.

Tiden er løbet fra geografisk ulighed
Nationale kvalitetsstandarder vil samtidig afhjælpe de store regionale forskelle, som måske nok kan forklares i det kommunale selvstyres navn. Men det er svært for en borger at forstå, hvorfor et bad om ugen er standarden i én kommune, når to bade eller flere per uge er muligt i andre kommuner.

Med den mobilitet, vi ser i det danske samfund i dag, må tiden vist være løbet fra geografisk ulighed.

Endelig vil det gøre det nemmere for et tilsyn at vurdere om en pårørendeklage er berettiget eller ej.

Et styrket tilsyn stod øverst på sundheds- og ældreminister Magnus Heunickes liste ved ældretopmødets slutning. For at realisere det i praksis har vi brug for en smart måde at gøre det på – og det kan en national kvalitetsstandard bidrage til, er vi sikre på.

Vi skal spille hinanden gode
Sidst men ikke mindst vil vi gerne pege på det gode lederskab.

Alle taler om det, og ingen er i tvivl om, at ordsproget ”you are never better than your top leader” også har betydning på ældreområdet. Vi vil gerne se lederen mere på gulvet, siger mange. Helt enig – og mange af de sygeplejersker, som er ledere i ældreplejen, hilser den invitation velkommen.

Men de peger på, at det administrative fylder enormt meget, og at det bliver udført på bekostning af det sundhedsfaglige lederskab. Det skal vi have lavet om på.

For når det sundhedsfaglige lederskab bliver beskåret, så kan det gå, som man kunne se det ske for Else og Niels, der oplevede omsorgssvigt, som var sundhedsfagligt aldeles uacceptabelt.

Sygeplejerskerne i den kommunale ældrepleje er med andre ord klar til at bakke op med sundhedsfaglig sparring, kompetent sundhedsfaglig indsats og ledelse til de øvrige faggrupper, som sikrer trivsel og værdighed for den enkelte ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen.

Sagen er, at vi skal spille hinanden gode – og det vil vi gerne bidrage til.

Forrige artikel Sygeplejerske: Vores hospice er ved at blive en travl hospitalsafdeling – skal det være sådan? Sygeplejerske: Vores hospice er ved at blive en travl hospitalsafdeling – skal det være sådan? Næste artikel Aktører til politikere: Grøn prioritering må ikke gå ud over sundhedsforskning  Aktører til politikere: Grøn prioritering må ikke gå ud over sundhedsforskning
EU-podcast: De hemmelige aftaler bag Europas vacciner mod coronavirus

EU-podcast: De hemmelige aftaler bag Europas vacciner mod coronavirus

PARLAMENTET #106: Har det nogen ben at gå på, når Kommissionen taler om at skabe en sundhedsunion? Og hvorfor må Europa-Parlamentet ikke få at se, hvad der står i EU’s milliardkontrakter med lægemiddelproducenterne? Hør Margrete Aukens (SF) kritik af den manglende åbenhed om vaccinerne i ugens podcast.