
Efter mere end 17 år hos Sundhedsstyrelsen og de seneste seks år som forebyggelseschef takker Niels Sandø af på posten.
Det skriver han på Linkedin.
"Jeg har været chef i en spændende periode, som har budt på faglige udfordringer som covid, PFAS-sag, tobaks- og nikotinplaner og - indsatser, udarbejdelse af nye faglige alkoholgrænser, arbejde med dobbeltdiagnoser, livsstilsinterventioner mod svær overvægt og meget meget mere," skriver Niels Sandø Pedersen.
I november bekræftede styrelsen overfor Altinget, at Niels Sandø ville stoppe som enhedschef. Nu meddeler Sundhedsstyrelsen, at han fratræder helt i forbindelse med den kommende omorganisering.
"Sundhedsstyrelsen skal i de kommende år være i stand til at gribe mange nye opgaver fra sundhedsreformen. Det har medført en omorganisering af organisationen, og jeg har i forlængelse heraf indgået en fratrædelsesaftale med styrelsen," skriver Sandø.
Direktør i Sundhedsstyrelsen Jonas Egebart takker Niels Sandø for indsatsen.
"Han har været en synlig stemme for råd og anbefalinger inden for forebyggelse og har utrætteligt kæmpet for at mindske ulighed i sundhed. Under covid-19-pandemien løftede han desuden en betydelig opgave med informationsindsatsen. Han fortjener en stor tak for sin omfattende indsats gennem årene,” lyder det fra i et opslag fra styrelsen.
I Sundhedsstyrelsen har Niels Sandø gennem årene blandt andet arbejdet med mental sundhed, rusmidler, ulighed i sundhed og etniske minoriteters sundhed.
"Ofte har arbejdet været i et krydsfelt mellem faglighed, politik og interesser, og opgaven har blandt andet været at balancere og nuancere udfordringer og diskussioner, baseret på hvad der er viden om. Det har bestemt ikke været kedeligt, og det har givet så meget mening. Mere kan man næppe forlange," skriver han.
Niels Sandø Pedersen stopper med udgangen af december 2024.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge
























