Eksperter punkterer Haarders fedme-optimisme

Sådan skrev indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) og fødevareminister Henrik Høegh (V) fredag sidste uge i en fælles kronik i Politiken.

Ifølge V-ministrene viser de "aktuelle undersøgelser" et fald i fedmen blandt både voksne og børn - i øvrigt for første gang siden 1947. Fødevareministeriet oplyser, at ministrenes udsagn henviser til tre konkrete undersøgelser fra henholdsvis en børnelæge, en ph.d.-studerende og en professor i folkesundhed.

En gennemgang foretaget af Altinget | Sundhed viser, at de tre undersøgelser udelukkende forholder sig til data fra hovedstadsområdet. De to af undersøgelserne henviser endvidere til det samme datamateriale, mens professoren bag den tredje undersøgelserne selv er i tvivl om sine resultater.

"En studenterrapport"
Torben Jørgensen, professor, dr.med. fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed under Region Hovedstaden, stod i april 2008 som ansvarlig for rapporten "Udvikling i Risikofaktorer for Hjertekarsygdomme i Vestegnskommunerne 1978-2006".

De skal jo sige et eller andet de stakkels ministre. Jeg kunne godt tænke mig, at de holdt sig til at regere og lovgive, og så lod dem, der har forstand på tingene komme til orde. Bertel Haarder og Henrik Høegh er ganske begavede mennesker, det er der ingen tvivl om, men de kan jo ikke gennemskue sådan nogle tal.

Torben Jørgensen
Professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Rapporten viser blandt andet, at antallet af overvægtige i hovedstadens vestegnskommuner i løbet af en årrække er faldet.

Bertel Haarder og Henrik Høegh bruger rapporten som reference i deres kronik, men manden bag tallene er selv påpasselig med at bruge rapportens resultater.

Man kan da håbe på, at der er lys forude, men hvis man kigger på de eksisterende tal, så kan man ikke umiddelbart konkludere, at der er lys forude.

Knud Juel
Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed

"Rapporten var sådan set en studenterrapport. Ikke for at nedgøre vores studentermedarbejdere - de er skrappe nok. Jeg tror nok også, at de konkrete tal holder vand, men når man skal lave en videnskabelig artikel, så skal man blandt andet kigge på, hvem der ikke kom, hvordan fordeler de sig i sociale grupper osv. Det indgår ikke i denne rapport," siger Torben Jørgensen, der samtidig påpeger, at tallene på ingen måder skal ses som repræsentative for en samlet udvikling på landsplan. Tværtimod.

"Man kan slet ikke sige noget om hele Danmark ud fra det, vi har lavet. Der er slet ikke noget, der tyder på, at fedmekurven generelt går i den samme retning som i rapporten," siger han.

Positivt - hos københavnske skolebørn
Bertel Haarder og Henrik Høegh læner sig i kronikken også op ad undersøgelsen "Overweight and obesity trends in Copenhagen schoolchildren from 2002 to 2007", der er udarbejdet af børnelægen Silja Pearson. Undersøgelsens tal benytter ph.d.-studerende Benjamin Rokholm fra KU også i artiklen "The levelling off of the obesity epidemic since the year 1999", der også tjener som baggrund for ministrenes kronik.

Også her er der kun tale om tal, der forholder sig til Hovedstadsområdet. Tallene viser et mindre fald i overvægten blandt de mindste børn i de københavnske skoler, mens det for gruppen af de ældre børn i folkeskolen er tale om en mindre stigning.

Kim Fleischer Michaelsen, professor ved Institut for Human Ernæring på KU, bliver i Bertel Haarder og Henrik Høeghs kronik omtalt som en af de forskere, der giver grund til optimisme. Kim Fleischer Michaelsen anerkender, at undersøgelsen af københavnske skolebørn viser, at kurven er fladet ud blandt børn i Hovedstadsområdet. Han gør samtidig opmærksom på, at det er svært at tale om et såkaldt knæk.

"Det er vigtigt at påpege, at når vi taler om knæk, så er der ikke noget, der tyder på, at tallene falder. Knækket er fra en stigning, til at der ikke sker nogen ændring over de seneste år," siger han og peger på, at der generelt ikke eksisterer gode data for børns overvægt i de danske yderområder.

Haarder og Høegh: Ikke et skønmaleri
Bertel Haarder og Henrik Høegh afviser samstemmende over for Altinget.dk, at de har forsøgt at male et skønmaleri af fedmeproblematikken med deres fælles kronik.

"Jeg har ikke forsøgt at gøre mig til 100-meter mester i statistik på fedmeområdet i Danmark. Jeg har blot villet sende et signal om, at der også er nogle positive vinkler på fedmen her i landet," siger fødevareminister Henrik Høegh.

På spørgsmålet om, hvorvidt ministrene burde have gjort det klart for læserne af kronikken, at undersøgelserne udelukkende omhandler data fra Hovedstaden, svarer Bertel Haarder:

"Det kan man godt sige, men et lyspunkt er det trods alt, hvordan man enten vender og drejer det. Jeg havde bestemt ikke noget ønske om at farve situationen lyserød. Jeg mener stadig, at situationen omkring fedmen er fortvivlende," siger han.

Bertel Haarder vil samtidig ikke give sit bud på, hvorvidt den danske fedmekurve på landsplan egentlig er knækket eller ej. Henrik Høegh afviser også at gå ind i en konkret diskussion om fedmekurvens overordnede udvikling.

"Jeg er ikke fedme-professor, og jeg vil derfor ikke indgå i en diskussion om forskellige analyser. Jeg har blot villet sende et signal om, at ikke alt er sort i sort," siger Henrik Høegh.

Af samme årsag mener professor Torben Jørgensen også, at ministrene burde holde igen med udmeldingerne.

"De skal jo sige et eller andet de stakkels ministre. Jeg kunne godt tænke mig, at de holdt sig til at regere og lovgive, og så lod dem, der har forstand på tingene komme til orde. Bertel Haarder og Henrik Høegh er ganske begavede mennesker, det er der ingen tvivl om, men de kan jo ikke gennemskue sådan nogle tal. Politikere og journalister vil gerne have råt kød på bordet, men vi andre er nødt til at tage nogle forbehold," siger Torben Jørgensen.

Lys forude?
De fagfolk, Altinget | Sundhed har talt med, har overordnet set svært ved at tilslutte sig ministrenes optimistiske syn på den danske fedmekurve. Ifølge forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, Knud Juel, er der intet i de tilgængelige statistikker, der giver anledning til optimisme.

"Ud fra de nationale undersøgelser, vi har adgang til, kan vi ikke se, at kurven skulle knække. Vi har spurgt danskerne i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2010, og der er tale om en løbende stigning. Der er heller ikke tale om nogen synlig udfladning mellem 2005 og 2010," siger Knud Juel.

Selvom de to ministre mener, at der er lys forude, så mener Knud Juel ikke, at man kan se lyset, ved at kigge på den eksisterende empiri på området.

"Man kan da håbe på, at der er lys forude, men hvis man kigger på de eksisterende tal, så kan man ikke umiddelbart konkludere, at der er lys forude. Man kan da håbe på, at der bliver gjort noget baggrund af tallene, men tallene siger ikke noget positivt i sig selv," siger han.