Bliv abonnent
Annonce
Om  
Siggi W. Kristoffersen

Faaborg-Midtfyn Kommune opruster med to nye chefer

1. maj 2020 kl. 09.17

Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne have en mere nærværende ledelse inden for sundheds- og socialområdet, og derfor har de hyret Kitt Lysén Pedersen og Tina Wahl som nye chefer - den sidstnævnte i en nyoprettet stilling som socialchef. 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

De to nye medarbejdere skal selv være med til at bestemme, hvad de helt konkret giver sig i kast med - for kommunen er ved at omlægge hele organisationskulturen. 

Velfærdsdirektør Siggi W. Kristoffersen er meget begejstret over de to nye ansatte, som kommer med en stor erfaring og kompetence inden for deres arbejdsfelt, siger han. 

"De skal sammen med chefen for Opvækst og Læring være med til at skitsere mulighederne for, hvordan etableringen af et nyt socialområde kan se ud," siger han. 

Den nye chef for sundheds- og ældreområdet, Kitt Lysén Pedersen kommer fra en stilling som senior- og velfærdschef i Middelfart Kommune, og er uddannet sygeplejerske. 

Den nye socialchef, Tina Wahl, har tidligere været kontorchef i Kommunernes Landsforening med ansvar for socialområdet. Senest kommer hun fra Fonden Novavi, der tilbyder misbrugsbehandling. 

De begynder begge arbejdet 1. juni 2020.  

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026