Organisationer til politikere: Lad nu være med at haste lovforslag igennem i sommerferien

Har du en holdning til en stor ændring af sundhedslovgivningen, så skal du være hurtig.

For godt inde i sommerferien modtog vi et høringsudkast fra Sundhedsministeriet. Det ændrer ved autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven og apotekerloven. Blandt andet foreslås det, at sygeplejersker får et beskyttet virksomhedsområde og at jordemødrenes udvides.

Det kan høringsparterne så tænke over i sommerferien og melde tilbage 18. august. Mens de politiske medier holder sommerferie. Mens Folketinget ikke er åbent. Uden at ministeriet har involveret andre faggrupper, som bliver berørt af lovændringen. Og uden at Robusthedskommissionen har fået planlagt deres første møde.

Eksempelvis modtager Danske Regioner høringsmaterialet 11. juli. De sender materialet til de 5 regioner, som for nogles vedkommende får det sendt til hospitalsledelserne. I de færreste tilfælde når de at få det sendt videre til de relevante sygehusafdelinger, så de fagligt kan vurdere lovforslaget.

Skal vi virkelig vægte hastværk så meget i sundhedssektoren, at vi ikke når at få fagligheden med i lovgivningen? Der er hastelovgivning nok.

Gavner hverken patientsikkerhed eller fleksibilitet

Det er problematisk for både patienter og sundhedspersoner, at der ikke er tid til at tale med alle berørte parter, eksempelvis bioanalytikere og farmakonomer. Vi ved rigtig meget om kvalitetssikring af hele forløbet omkring blodprøvetagning og medicinhåndtering. Det er områder, som vil blive påvirket af lovændringen, og som har stor betydning for patientsikkerhed og behandlingskvaliteten i sidste ende.

I den seneste årsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed udgør medicinfejl 60 procent af de utilsigtede hændelser. Fejl ved prøver og undersøgelser kommer ind på en andenplads. Sygeplejersker er i forvejen en travl og stresset faggruppe, der nu pålægges et endnu større ansvar for patienten.

Vi er ikke imod at sætte tingene mere frit for at skabe fleksibilitet – tværtimod. Men fleksibilitet må ikke trumfe faglig kvalitet eller specialisering

Ann-Mari Grønbæk og Martina Jürs
Farmakonomforeningen og Danske Bioanalytikere

Vi er ikke imod at sætte tingene mere frit for at skabe fleksibilitet – tværtimod. Men fleksibilitet må ikke trumfe faglig kvalitet eller specialisering. Vi vil gerne slå fast, at eksempelvis medicinhåndtering og blodprøver ikke er sådan lige til. En blodprøve er ikke bare er en blodprøve. Den kan sløre det kliniske billede af en patient, hvis den bruges som et screeningsværktøj. Eller hvis den tages forkert.

Det kræver oplæring, sparring og løbende tilsyn. Det samme gælder kalibrering af bærbart laboratorieudstyr, som kræver teknologiforståelse, og en teoretisk viden.

Sundhedsministeriet skriver, at de foreslåede ændringer giver fleksibilitet og letter procedurer og processer i sundhedsvæsenet. Vi er dog stærkt i tvivl om, hvorvidt kvalitetssikringen ved eksempelvis medicinhåndtering og blodprøvetagning er håndteret på en god måde med forslaget. En tvivl som kunne undgås ved en bedre proces.

Det er foreslået, at sygeplejersker blandt andet skal have lov til at gøre mere uden lægens accept. Men der lægges samtidig op til, at læger skal kunne omgøre sygeplejersker beslutninger. Hvordan kommer det patienten til gavn, hvis lægen så alligevel stopper en allerede igangsat antibiotikakur eller mener, at et blodprøvesvar er irrelevant i forhold til det kliniske billede? Eller hvis en sygeplejerske føler sig presset til at tage beslutninger, som måske ligger vedkommende fagligt fjernt?

Mange spørgsmål er ubesvaret, inden lovforslaget er blevet sendt i høring. Og de burde indgå i sammenhæng med alle de andre spørgsmål, som Robusthedskommissionen skal se på, og som drejer sig om det helt samme: Hvordan vi organiserer os bedre i sundhedsvæsenet - eksempelvis hvordan får vi smidigere arbejdsgange. Hvordan vi får mere fleksibilitet mellem faggrænser, og hvordan vi kan organisere os på nye måder.