Søren Gade
Mette Frederiksen
Jakob Ellemann-JensenFlertal støtter Søren Gade som Folketingets formand

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Efter alt at dømme ender Søren Gade med at blive valgt som Folketingets formand. Et bredt flertal i Folketinget bakker ham nemlig op.
Det gælder også Radikale, SF og Socialdemokratiet, selvom det ellers er kotume, at blokken med 90 mandater bag sig, i dette tilfælde rød blok, vælger formanden for Folketinget internt i blokken. Den seneste formand var Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet.
Alligevel er der stor enighed blandt partierne om at pege på Søren Gade.
"Jeg håber, at han vil møde bred opbakning fra Folketingets partier. Søren Gade har i hvert fald opbakning fra Socialdemokratiet, hvilket jeg også har sagt til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen," skriver Mette Frederiksen i et Instagram-opslag.
Radikales nye formand, Martin Lidegaard, er glad for udpegelsen, da det sender et signal om, at man i rød blok åbner op for at danne en regering over midten ifølge TV2.
Formanden for Søren Gades eget parti er naturligvis tilfreds med opbakningen.
"Han nyder stor tillid i Folketinget og er en af de mest erfarne medlemmer. Vi mener dermed, at vi stiller med en dygtig kandidat, som kan samle Folketinget, siger Jakob Ellemann til TV Midtvest.
Pernille Vermund vil modsat Ellemann ikke tage uforbeholdent imod Socialdemokratiets fremrakte olivengren og advarer Venstres formand.
"Jeg håber ikke, at det betyder, at vi får en bred regering henover midten, hvor Venstre glemmer, at de er et borgerligt parti og pludseligt lader sig opsluge af Mette Frederiksen," siger Nye Borgerliges formand til TV2.
Mette Frederiksen ved ifølge hende, hvordan "man spiller sine kort".
Folketingets formand skal være udpeget inden for den næste uge, selvom den nye regering sandsynligvis ikke er lagt fast til den tid.
Folketingets formand har blandt andet ansvaret for, at lovgivningsarbejdet foregår efter grundloven og Folketingets forretningsorden. Det er formandens pligt at sørge for, at rammerne for samarbejdet mellem Folketinget og regeringen bliver overholdt, og formanden styrer i øvrigt møderne i Folketinget.
Indsigt
Knud Voldum-Clausen100 årI dag
Fhv. afdelingsforstander, Levnedsmiddelstyrelsen (kemisk levnedsmiddelforurening)
Søren Bregenholt55 årI dag
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
Ole Schwartz79 årI dag
Specialtandlæge, medstifter af tandlægen.dk, fhv. klinikchef og overtandlæge, Rigshospitalet

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl





















