FOA: Problemerne i psykiatrien kalder på nationale løsninger

Af Karen Stæhr
Formand for Social- og sundhedssektoren, FOA

Måske var hun i hans øjne ansigtet på det system, som han følte, svigtede ham. Måske var det derfor, at han, en psykisk syg beboer på Fogedgården i København, for tre uger siden hældte syre ud over sin kontaktperson – en 24-årig social- og sundhedsassistent.

Vi kender endnu ikke baggrunden for det gruopvækkende overfald. En udredning er i skrivende stund ved at blive udarbejdet. Men allerede nu står det klart, at det fortsat kan udgøre en sikkerhedsrisiko for de ansatte i psykiatrien at gå på arbejde. Igennem de seneste fem år er fem mennesker blevet dræbt som følge af den massive underprioritering, der har præget psykiatrien igennem de seneste ti år.

Bedre forhold og øget sikkerhed
Det seneste drab i foråret i fjor var dybt, dybt tragisk. Kollegerne til den dræbte insisterede på, at nu måtte det føre til forandringer. Til bedre forhold for de psykiske syge. Til øgede normeringer og til øget sikkerhed.

De psykisk syge er ofre i et system, hvor de bliver udskrevet fra behandlingspsykiatrien, endnu før deres sind er parate til det. Det er tragisk og kan få katastrofale følger både for dem selv, for de øvrige beboere på bostederne og for de ansatte.

Drabene har ført til, at der er blevet afsat midler til at oprette 150 nye pladser inden for psykiatrien, som skal kunne rumme nogle af de allerdårligste af de psykisk syge. Dem, der har dobbeltdiagnoser, misbrug, psykoser og behandlingsdomme.

De psykisk syge er ofre i et system, hvor de bliver udskrevet fra behandlingspsykiatrien, endnu før deres sind er parate til det. Det er tragisk og kan få katastrofale følger både for dem selv, for de øvrige beboere på bostederne og for de ansatte.

Karen Stæhr
Formand for Social- og sundhedssektoren, FOA

Det går for langsomt
For få dage siden har FOA indleveret vores høringssvar til et digert værk fra Socialstyrelsen om nye retningslinjer om forebyggelse af vold og trusler på botilbud og forsorgshjem. Styrelsen har været godt omkring og inddraget de relevante interessenter. Der er mange gode takter i retningslinjerne.

Men retningslinjer gør det ikke alene. Rammerne skal følge med, og det går alt, alt for langsomt med at sætte handling bag ordene. Vi er bekymrede for, hvordan de mange tiltag kan implementeres i praksis, hvis området fortsat skal finansieres af puljer, der sættes ind som brandslukning.

Lighed med somatikken
Det er på tide, at psykiatrien kommer fuldt og helt på finansloven i lighed med somatikken. Der er stadig det grundlæggende problem, at de psykisk syge bliver svingdørspatienter imellem kommuner og regioner. Det er et udtryk for, at politisk ledelse og styring af psykiatrien har spillet fallit.

Politikerne kunne skele til indførelsen af Kræftpakker, som er drevet af politisk vilje og handlekraft. Samme handlekraft har psykiatrien brug for, og der er et brændende behov for at sætte ind med en National Psykiatriplan 2.0.

Både borgere, pårørende og personale har brug for en langsigtet og gennemarbejdet plan, der styrker fagligheden, gør op med manglen på sengepladser i psykiatrien, sikrer flere ambulante tilbud og giver bedre normeringer. En plan, der anerkender, at problemerne i psykiatrien ikke er lokale, men er et nationalt anliggende.

Det er muligt, det kræver politisk mod. Men det er intet imod det mod, som udvises af de ansatte, der hver dag går på arbejde i psykiatrien.