Debat

Fødevareindustrien skal ikke tvinge nogen til at spise sundt

DEBAT: Det er vigtigt, at sunde fødevarer kommer til at fremstå attraktivt, så forbrugere selv får lyst til at tage de sunde tilvalg. Sundhed skal ikke påtvinges; men tilvælges, skriver chefkonsulent i DI Mette Peetz-Schou.
Forbrugeren skal ikke tvinges til at spise sundt. Det skal i stedet være et attraktivt tilvalg, skriver Mette Peetz-Schou.
Forbrugeren skal ikke tvinges til at spise sundt. Det skal i stedet være et attraktivt tilvalg, skriver Mette Peetz-Schou.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi vil ikke tvinge forbrugerne til at spise sundere eller til at spise noget, de ikke kan lide. Derfor er forudsætningen for, at vi kan lykkes i forebyggelsesindsatsen også, at den enkelte aktivt selv tager stilling. De skal ønske at spise sundere og aktivt bestræbe sig på det. Det sker kun, hvis det fremstår attraktivt.

Mette Peetz-Schou
Chefkonsulent i DI Fødevarer
Fakta
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Af Mette Peetz-Schou
Chefkonsulent i DI Fødevarer

Ulighed i sundhed indtager en central plads i forebyggelsesdebatten. Hos de ansvarlige myndigheder er der enighed om, at partnerskaber er måden at nedbringe uligheden på. Derfor har Sundhedsstyrelsen netop lanceret en pulje på 120 mio. kr. til partnerskaber, og derfor foregår det forebyggende arbejde på fødevareområdet omkring partnerskaber. 

Fødevareindustrien spiller en naturlig rolle her. Derfor deltager DI Fødevarer f.eks. i partnerskaber, som har fokus på at øge indtaget af fuldkorn, reducere indtaget af salt eller at sikre, at børn ikke eksponeres for reklamer for fødevarer, de ikke skal spise ret meget af. Og fødevareindustrien bidrager i sit daglige virke, når vi udvikler nye produkter og informerer om deres indhold af energi og næringsstoffer samt deres betydning for sundheden.

Når det gælder deltagelse i partnerskaber har fødevareindustrien en selvstændig rolle at spille. Vi har viden om forbrugernes præferencer, de teknologiske muligheder for at ernæringsforbedre fødevarerne og viden om markedet og markedsføring, som kan bringes i spil, når der skal findes løsninger. Men det kan ikke stå alene. Vi er overbeviste om, at forebyggelse fungerer bedst, når den baseres på frivillighed og i samarbejde på tværs af aktører, der hver i sær udnytter deres særlige styrker. Det skaber engagement og synergi, der rækker længere end både forbud og krav. 

Fødevareindustrien bidrager med et bredt sortiment af produkter og forbrugervenlig information, der er til at forstå. Vi vil ikke tvinge forbrugerne til at spise sundere eller til at spise noget, de ikke kan lide. Derfor er forudsætningen for, at vi kan lykkes i forebyggelsesindsatsen også, at den enkelte aktivt selv tager stilling. De skal ønske at spise sundere og aktivt bestræbe sig på det. Det sker kun, hvis det fremstår attraktivt.

Det er derfor, at vi ikke forstår, hvorfor man fra officiel side ønsker, at både kostråd og fødevarer, der kan få det grønne nøglehul, kun skal appellere til dem, der allerede er allermest sundhedsinteresserede. 
 
Det kan godt være videnskaben har vist, at det at spise efter kostrådene vil være bedst for sundheden, men det er altså kun ca. 5 pct. af befolkningen, der gør det i dag. For de fleste er det at spise efter kostrådene meget langt væk fra det, de normalt gør, og dermed ikke særlig attraktivt. Det kunne man ændre på, hvis man slog på, at lidt også har ret. At det batter bare at spise 50 gram grøntsager om dagen, hvis man normalt ikke spiser nogen.

Når det gælder det grønne nøglehul, ville det gøre en stor forskel, hvis man nøjedes med at stille relevante ernæringsmæssige krav. Som det er nu, skal fødevarer, for at bære mærket, være helt perfekte. Indholdet af fuldkorn i en forårsrulle rykker ikke meget på folkesundheden. Men der er meget fedt og salt at spare, hvis man nøjedes med at stille krav til indholdet af netop dem. Samtidigt ville det øge sandsynligheden for, at dem, der har det største behov for at spise sundere, også ville kunne lide de ernæringsforbedrede varianter. 

Fødevareindustrien arbejder aktivt på at udvikle attraktive produkter, der kan bidrage til det sundere valg. Senest viste den nationale kostundersøgelse, at indtaget af fuldkorn fortsætter med at stige, og at også dem, der spiser allermindst, nu får dobbelt så meget fuldkorn som for 5 år siden.
 
Det er en effekt, der er opnået gennem målrettet arbejde i regi af Fuldkornspartnerskabet. Skal vi lykkes med at løse de ernæringsmæssige udfordringer, vi har i Danmark, herunder mindske ulighed i sundhed, må alle aktører på banen og bidrage med det, de er bedst til.
 
Og så må det sikres, at det fremstår attraktivt at spise sundere, så det er noget, den enkelte rent faktisk har lyst til og efterspørger muligheder for.   
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Peetz-Schou

Seniorchefkonsulent, DI
husholdningslærer (Suhrs Seminarium 1987), cand.scient. (New York Uni. 1989), MEM (Aarhus Uni. 2008)

0:000:00