Debat

Styrelse: Ny enhed skal gøre os mere synlige på sociale medier

REPLIK: Fødevarestyrelsen er allerede meget til stede på de sociale medier, men nu opruster vi for at komme falske sundhedsråd til livs, skriver vicedirektør Per K. Christiansen.

Foto: Colorbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per K. Christiansen
Vicedirektør, Fødevarestyrelsen

Branchedirektør Leif Nielsen for DI Fødevarer spørger i Altinget, om man kunne forestille sig, at Fødevarestyrelsen gik på de sociale medier, ligesom Lægemiddelstyrelsen, for at være mere lyttende, transparent og tilgængelig for omverdenen.

Det er vi skam allerede, men indlægget bekræfter mig i, at vi må gøre mere for at nå flere.

I dag er der vel ingen statslig styrelse, der er mere aktiv på de sociale medier end Fødevarestyrelsen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Alene på Facebook har vi tre platforme: En myndighedsdel med 21.000 følgere – og to mere fagspecifikke: Mad med Mindre Kemi, der har 55.000 følgere, og Alt om Kost, der har 53.000 følgere.

Den er der vist ingen, der kan slå. Det betyder, at vi har en betydelig slagkraft. For eksempel kunne vi på kort tid via Facebook nå ud til 325.000 danskere, da vi skulle advare om forgiftede dadler i omløb ved årsskiftet.

Vi vil være mere synlige også på de sociale medier med vores forskningsbaserede viden som modvægt til fake news om sundhed og ernæring.

Per K. Christiansen
Vicedirektør, Fødevarestyrelsen

Vi opruster i kampen mod fake sundhedsnews
Men vi er alligevel overbevist om, at vi kan gøre det bedre. Derfor har vi oprettet en særlig enhed fra 1. marts, "Sund Mad og Kommunikation". Her vil vi netop koble vores viden om sundhed og ernæring med kommunikationsfaglig ekspertise.

Udgangspunktet er, at vi vil være mere synlige også på de sociale medier med vores forskningsbaserede viden som modvægt til fake news om sundhed og ernæring.

Fødevarestyrelsens viden på området er efterspurgt af borgere og virksomheder, heldigvis. Og det forpligter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00